CBS Bibliotek Blog – Innovation & Ny Viden

QR koder findes efterhånden overalt i bybilledet, i trykte medier, i reklamer og på busser og tog. De er efterhånden ved at have nået den kritiske masse i udbredelsen. Så de er vigtige at have i overvejelserne omkring markedsføring og formidling.

På Business.dk konstaterer de at Scanningskoder er blevet et hit – De små QR-koder, som ses på reklamer og annoncer i aviser og på plakater, oplever stor succes hos forbrugere og annoncører.

Fra artiklen:

Hvad er en QR-kode?
QR-kode står for Quick Respons. Det kan sammenlignes med en stregkode. De små firkantede koder kan findes på annoncer, reklamer, i aviser eller andre steder.
Gennem en applikation på sin smartphone kan man scanne koden, som derefter fører en til en ny side. Det kan være en konkurrence, et tilbud, en video eller noget helt andet.

I artiklen henvises der til bloggen I Love Barcodes, som er et fint sted at følge med i udviklingen og brugen.

På LIBER-konferencen 2011 var der stort fokus på at gøre forskningsresultater mere tilgængelige gennem open access, men i endnu højere grad blev mulighederne for at forskningsdata kan gemmes og genbruges adresseret. Et særligt spændende indlæg blev leveret af Herbert van de Sompel. Indlæggene kan ses på konferencens hjemmeside; http://bibliotecnica.upc.edu/LIBER2011/

Men jo mere tilgængelig forksningens baggrundsdata bliver desto større ansvar har forskerne for at den tilgængelige data er af høj kvalitet. Denne har jeg vist gjort reklame for før;
Whitworth, A. (2009). Information obesity. Oxford: Chandos.
Og så kan man jo læse en interessant artikel om akademisk citationspraksis, der også peger ned i den ovenstående problematik..
Harzing, A. (2002). Are our referencing errors undermining our scholarship and credibility? The case of expatriate failure rates. Journal of Organizational Behavior, 23(1), 127-148

På informationskompetencefeltet var interessen samlet omkring online undervisning, muligheder for at aktivere de studerende gennem opgaver og gruppearbejde og bibliotekarens rolle som moderator i e-rummet. Også disse oplæg kan ses på konferencens hjemmeside.

Mette Bechmann

Vi var fire fra CBS Bibliotek: Annemarie, Anette, Birgit og Janna, som deltog i årets Fjernlånskonference på Hindsgavl.

Hovedparten af indlæggene handlede om e-ressourcer og de problemer og udfordringer indlån af disse medfører.

Keynote-speaker var René Olesen, DEFF Sekretariatschef i Styrelsen for Bibliotek og Medier, som talte om DDB – Danskernes Digitale Bibliotek.

Med DDB har man ønsket at gøre de digitale materialer som folkebibliotekerne har adgang til mere synlige.

Arbejdsgruppen om DDB Kommer efter sommerferien med et beslutningsoplæg hvor der fremlægges 2-3 forskellige forslag til modeller.

Lotte Eivor Jørgensen fra Deff Sekretariatet fortalte om E-ressourcer, Licenser og Fjernlån

Der er 270 aktive aftaler fra 120 leverandører i Licensdatabasen, der er forskellige lovvalg og værneting (dvs. hvor en tvist skal afgøres), desuden er der forskellige fortolkningsmuligheder.

Ikke mange om nogen aftaler tillader, at der udleveres elektroniske kopier til slutbrugeren, kun udlevering af printet kopi er tilladt. Man må kun sende elektroniske filer med Ariel el. lign., hvor teksten bliver slettet umiddelbart efter 1. åbning.

Oversigten over aftaler, med oplysninger om hvad man må, findes på DEFF’s hjemmeside.

Der blev fortalt om ERMS (Electronic Ressource Management System) projektet til administration af elektroniske licenser, som skal munde ud i en ny licensbase, som var sat til at skulle lanceres i slutningen af juni.

Et indlæg af Helle Brink og Poul Erlandsen handlede om fjernlån af e-materialer på SB og KB.

Selvom der er flere synlige e-ressourcer, så kommer der overraskende få bestillinger på e-bøger/e-materialer.

Artikler fra e-tidsskrifter må ikke leveres elektronisk. Bestillingerne ekspederes derfor som papir-kopier og sendes med posten eller kørselsordningen. SB sender til biblioteker i udlandet, KB gør ikke.

Undtagelsen herfra er e-kopi service fra Statsbiblioteket efter aftale med Copydan. Et nyt projekt ”Dokumentlevering”, som skal skaffe adgang til e-ressourcerne er på vej i DEFF-regi.

E-bøger er ikke tilgængelige for fjernlån, hvis ikke det er en del af aftalen for den pågældende bog/pakke. Både på SB og KB forsøger man at skaffe trykte eksemplarer f.eks. fra udlandet. På SB foreslår man indkøb af trykt eksemplar, det gør man ikke på KB

På SB ekspederes også 1 kapitel eller op til 40 sider fra den elektroniske bog. Efter brugeren er blevet spurgt.

Desuden kan man informere brugeren om hvor der er adgang.

Helle Brink og Poul Erlandsen mener at, alle licensforhandlinger bør omfatte:

-          Aftaler om adgang til fjernlån

-          Aftaler om tidsbegrænset ”fri”adgang

-          Aftaler om ”pay-per-view” ordninger

-          Aftaler om elektronisk videreformidling

Indtil da, må vi ty til de pragmatiske løsninger.

Flg. tiltag er på vej: via bibliotek.dk – ingen bestil-knap, men vejledning, det samme er e-kopi 2, en udvidelse af aftalen med Copydan.

 Lene Stampe fra RUB havde et interessant indlæg om samarbejdet mellem fjernlån og accession.

Projektet hedder SKAF, formålet er at nedbringe reservationskøen for personlige lånere, ved i nogle tilfælde efter en vurdering, at indkøbe materialer i stedet for at indlån.

Der er en del udfordringer bl.a. at lånerne reserverer både lokalt og i bibliotek.dk, at der bestilles endnu ikke udkomne titler, at der reserveres på trykte titler, som biblioteket også har digitalt.

Der laves en lister over materialer med mere end 2 reservationer, så foretages der en individuel vurdering hvor der ses på afleveringsfrist og hvem låneren er. Derefter undersøges det, om der er ledige eks. på andre biblioteker.

Hvis det ikke kan klares ved indlån gives videre til indkøb.

Inden indkøb undersøges hvor mange reservationer der er pr. eks., hvor gammel titlen er om den stadig er i handlen eller kan købes antikvarisk, om de er nyere udgaver, om man kan købe en e-udgave.

Der er siden 1. februar 2011 indlånt 294 titler, ca. halvdelen afhentes ikke af låneren. Der er indkøbt 14 ekstra eks. af trykte bøger og 14 elektroniske bøger, hvoraf nogle få har udskrivningsprocenter på flere hundrede, andre er kun kigget i.

Konklusionerne er bl.a. at lånerne bliver glade, men det koster mange personaletimer og det er svært at følge med, kun e-udgaverne kan konkurrere på leveringstid desuden understøtter bibliotekssystemet ikke den slags procedurer på tværs.

For fremtiden håber de bl.a. at kollegerne i vejledningen bestiller indlån når lånerne spørger, selvom titlen ejes af RUB og at flere vil bruge e-udgaver. De agter at have en mere Patron Driven Acquisition specielt på e-bøger.

 Der var herudover bl.a. oplæg om Folkebibliotekernes Licensguide, Professionshøjskolernes deltagelse i lånesamarbejdet, et forsøg på ASB med brugerstyret indkøb af e-bøger, nye retningslinjer i det danske lånesamarbejde, danske biblioteker og WorldCat.

Se evt. Fjernlånsbloggen: med Powerpoint præsentationer fra de fleste oplæg:

http://dffjernlaan.wordpress.com/2011/06/03/oplaeg-fra-forfra-fjernlanskonference-26-27-maj-2011/

Ellyssa Kroski skriver den glimrende blog iLibrarian. Her har hun samlet 7 Tools to Create a Mobile Library Website (without Technical Knowledge!).

De syv seje er:

1. Winksite
2. MoFuse
3. Zinadoo
4. mobiSiteGalore
5. Wirenode
6. MobilePress
7. Boopsie

UKSG konferencen blev i år afholdt i Harrogate. Det var lidt af et tilløbsstykke med omkring 840 deltagere fra 27 lande. Og med et bredt konferenceprogram og muligheden for at besøge en klassisk engelsk by med blandt andet et skønt tea room, var scenen jo sat til nogle spændende dage. 
Nogle oplægsholdere skuffede dog i forhold til de abstracts, der var leveret til programmet, mens andre fremlagde gode og interessante oplæg.

Jo Rademaker, Head of LIBIS Library Automation ved K.U. Leuven, fortalte om ExLibris’ kommende URM system, ALMA. K.U. Leuven er den eneste europæiske udviklingspartner. K.U Leuven har implementeret en beta version af Primo og kalder denne service for LIMO.

Rick Anderson, Associate Director for Scholarly Resources and Collections ved University of Utah’s Marriot Libary, forsøgte at spå om fremtiden for bibliotekerne i en verden, hvor Google altid leverer og møder brugernes behov uden at ville lære at gøre brugerne til bedre Google brugere. Bibliotekernes bogudlån falder konstant, informationsvagten i biblioteket bliver ikke opsøgt nok, – men antallet af besøgende i biblioteket stiger. Bibliotekerne skal derfor blive bedre til at møde brugerne både i biblioteket og på mobile platforme. Og bibliotekerne skal ikke kun etablere diverse repositories for det er blot de kendte hylder med bøger.

Og samme opfordring lød fra James Clay, ILT & Learning Resources Manager at Gloucestershire College, som startede sit oplæg med at bede alle om at tænde og skrue op for alt, der kunne tændes og skrues op for. James Clay undrede sig over, at der stadig tales og skrives om, hvad vi kan bruge fx mobiltelefoner til og hvordan i bibliotekerne, når mobiltelefonen ikke længere er en “ny ting” og må regnes med at være kommet for at blive. Der kunne fx opsættes små QR koder på hyldekanterne. På hylden 430 kunne henvises til Business Source Complete eller Børsens Ledelseshåndbøger. Det gælder ikke om, at mobileteknologien skal erstatte den service, vi leverer i dag, men at biblioteket giver brugerne flere muligheder og muligheden for at vælge noget til. Det må ikke være et enten/eller, for selv om der tales meget om at unge i dag er ‘digital natives’, så mente James Clay, at det ville være mere korrekt at tale om henholdsvis ‘visitors’ og ‘residents’ alt efter situation og medie.

Terry Bucknell, University of Liverpool, gennemgik to whitepapers, som beskriver de undersøgelser University of Liverpool har gennemført i samarbejde med Springer omkring brugen af e-bøger og om hvorvidt, det bedst kan betale sig at købe hele pakker eller udvælge enkelte titler. Konklusionen var, at der ikke er noget, der tyder på, at det kan betale sig at udvælge enkelte titler. Og hvis e-bøger og e-tidsskrifter er at finde via sammen platform øges brugen af begge materialetyper. Bucknell brugte Prezi til sin præsentation. Det var en herlig afvekskling efter en række klassiske PowerPoint præsentationer.

Der var herudover flere oplæg og en del debal omhandlende open access. En debat vi jo kender fra den danske biblioteks- og forlagsverden.  
Peer review processen var også oppe at vende i et par af præsentationerne.
 
Brad Meyer, Collaboration Ltd., fik de sidste ord: Stay true to your function, let go of the form.

Ja, selvfølgelig, tænker du … Men skriver du også klart, kort og forståeligt? Det spørgsmål fik jeg besvaret på et kursus arrangeret af Danske Sprogseminarer. Underviser Vibeke Thøis Madsen var meget inspirerende og fik sat fokus på alle de fælder, vi alle falder i, når vi kommunikerer på nettet. Her er tre ting, du kan tænke over, næste gang du skal skrive til nettet:

Få budskabet frem
Det vigtigste, når du skriver på nettet, er at få budskabet frem. Du er nødt til at overveje, hvad du vil med din tekst. Det kan du gøre ved at tænke i overskrifter. Dine overskrifter skal være æggende, dækkende og vækkende.  Overvej din vinkel på historien, før du begynder at skrive. Hvad er det, du gerne vil fortælle? Brug ord som hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan og hvor længe. Hvis du bruger links, skal du holde, hvad du lover!

Tænk over sproget
Sproget på nettet er en samtale mellem to. Du skal derfor ramme tonen fra hverdagen. Skriv direkte til læseren, men vær konkret, så det er nemt at forstå. Brug korte sætninger, undgå indforstået sprog og forkortelser. Kort sagt fjern det overflødige.

Hold fokus på din målgruppe
Tænk over, hvem der skal læse det, du skriver. Er det relevant for dem? Hvad har de brug for at vide? Du skal skabe de rette nyheder. Det kan du gøre ved ikke at være organisationscentreret. Fokus skal ikke være på, hvem organisationen er, hvad organisationen kan osv. I stedet skal du tænke på målgruppen og hvad målgruppen har brug for at vide. Fokus skal være på læseren. Det skal være let for læseren at skimme, springe over og hurtigt komme til interessant information.

Du kunne få mange flere gode råd, men så ville teksten blive lang og uoverskuelig!

 Læs mere om Danske Sprogseminarer

”Financial challenges – digital opportunities” er titlen på årets JISC konference og jeg tog af sted med forventning om at finde inspiration til at løse fremtidens udfordringer.

Jeg lyttede, grublede, skrev ned og kan konstatere at langt de fleste ideer, jeg synes er interessante, koster penge i større eller mindre mængder! Nok ikke overraskende. Her er nogle eksempler:

• Få studerende til at stå for ”Podcasting of lectures”
• Chat og socialt site til nyindskrevne studerende, hvor de kan chatte med ældre studerende før studiestart
• Bruge flip cameras til at optage videofeedback med studerende, som en del af evaluering af uddannelserne
• Dagens/ugens kuvert – tænk over et emne – og giv feedback på video
• Interface – hjælp virksomheder til at finde sammen med relevant forsker/enhed på universitetet
• Bruge scenarier til at tænke langt ud i fremtiden
• Identifikation af services og processer kan laves i fællesskab i bibliotekssektoren og hvilke der er nødvendige at drive lokalt.

Jeg blev især inspireret af projekter præsenteret under overskriften “students as agents of change”. Der kom spændende ting ud af at inddrage de studerende meget mere aktivt eller lade dem være drivere af projekterne.

Der var meget mere på konferencen, som jeg ikke nåede at høre om bl.a. the cloud og lagring af forskningsdata, men det kommer vi sikkert til at høre mere om i den nærmeste fremtid.

JISC konferencen foregik i Liverpool 14. og 15. marts 2011

Et opgør venter. Vidensamfundet og underholdningssamfundet er ikke forenelige, og vi bliver nødt til at prioritere den almene dannelse højere, mener professor Søren Brier fra Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på CBS.

Visioner, viden og uddannelse
Stik imod erkendelsen af jo flere højtuddannede, vi uddanner, jo mere gavner det væksten i landet, er faktum, at universiteterne i Danmark står foran en længere periode, hvor besparelser i høj grad kommer til at sætte dagsordenen.

Det betyder ikke, at man fra politisk side har nedtonet forventningerne til universiteterne. Derimod har man i en plan for fremtiden proklameret, at mindst et af Danmarks universiteter inden 2020 skal figurere på den europæiske top ti over bedste universiteter.

Så besparelser eller ej: Erkendelsen er klar – uddannelse er vejen frem.

Når alt kommer til alt, er det Danmarks position som et snart forhenværende produktionsland, som volder hovedbrud og bekymring. Asien har med Kina og Indien i spidsen overtaget produktionen af verdens materielle varer, og det efterlader os med spørgsmålet: Hvad skal visionen for vores samfund så være?

- Man kan ganske enkelt spørge om, hvad vi skal konkurrere på i forhold til Indien og Kina, som vi i produktionsmæssig forstand ikke kan følge med længere. Min ide er, at vi skal blive vidensamfund før dem. Men der er en voldsom modstand mod den tankegang. I medierne og fra politisk side er der forsøg på at hæmme de intellektuelles indflydelse på den debat, siger Søren Brier.

iPod-kulturen er ikke nok
For Søren Brier handler det i høj grad om almen dannelse, hvis vidensamfundet skal realiseres, og det er vigtigt ikke at underkende mediernes rolle i den proces. På trods af at postmodernismens indtog, nylige kulturkampe og diskussioner om smagsdommeri og ekspertvælde har gjort kvalitetsbevidsthed til et fyord og relativiseret det klassiske billede af, hvad der er skidt og kanel i medierne, taler han alligevel om mediernes ansvar som formidlere.

- Det paradoksale er, at vi aldrig har haft så megen viden til rådighed, men medierne er blevet så kommercialiserede og underholdningsfikserede, at forskellen mellem, hvad vi rent faktisk ved, og hvad der formidles i medierne, bliver større og større. Habermas slår simpelthen ikke til længere – vi er blevet en iPod-kultur, der konstant skal underholdes, fortæller Søren Brier.

Læs hele artiklen ”Medierne svigter vidensamfundet”

Mandag d. 6. december holdt Biblioteksvagten sin årlige generalforsamling, hvor de 72 medlemsbiblioteker fra kommuner og stat aftalte rammer og aktiviteter for det kommende år.

Selv om der også var kritiske bemærkninger til Biblioteksvagtens engagement i forsøget med at telefonbetjene de åbne men ellers selvbetjente og ubemandede folkebiblioteker udenfor hovedbibliotekernes åbningstid, så var der generel tilslutning både til handlingsplan og budget for 2011, herunder:

a) Konsolidering af brugerinvolveringen, herunder inddrage brugerne mere i besvarelse af spørgsmål, også de nemme. Men også flere “fans” på Facebook og større anvendelse af RSS

b) Fortsat stor tilfredshed med servicen fastholdes på mindst 92%. Det overvejes desuden at gennemføre en egentlig brugerundersøgelse

c) Eksponere servicen ved at gennemføre partnerskaber med mindst et par store medier om central placering af serviceboks på deres sites. Desuden får medlemsbibliotekerne også mulighed for at placere spørgeboksen på egne sites eller på moderinstitutionen/kommunens hjemmeside

d) Flere henvendelser til Biblioteksvagten – mindst 5% højere end i 2009

e) Markedsføringskampagne med optimering af hjemmesiden, bannere, konkurrencer og deltagelse i populære TV – eller radioprogrammer

f) Aktivt engagement og involvering i udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek 

Styrelsen for Bibliotek og Medier har i 2011 og 2012 sikret Biblioteksvagten med 800.000 om året i overbygningstilskud. Biblioteksvagten holder sig indenfor disse økonomiske rammer og opkræver heller ikke i det kommende år kontingent fra medlemsbibliotekerne. I forvejen bidrager disse biblioteker med arbejdskraft svarende til ca. 2.3 mio kr.

Halvdelen af bestyrelsen var på valg, og det gav følgende sammensætning med ledelsesrepræsentanter fra både folke- og forskningsbiblioteker:

Morten Fogh (formand, Herning), Jytte Bræmer (Fredericia), Maj Rosenstand (AUB), Lisbeth Christensen (genvalg, Horsens), Tina Pihl (genvalg, Frederiksberg) og Jens Bennedsen (nyvalg, DPB). Suppleanter er hhv. Jan Holquist (Guldborgsund) og Lilian Madsen (SB).

Generalforsamlingen afsluttede med oplæg fra projektleder Michael Anker om arbejdet med Danskernes Digitale Bibliotek og arkitekturen bag. Han fortalte desuden om de nedsatte arbejds- og styregrupper og kom med bud på integration i forhold til Biblioteksvagtens services. Michael Anker holder også oplæg på det kommende Vinterinternat 2011.

Selv er jeg med denne generalforsamling udtrådt af Biblioteksvagtens bestyrelsen efter et par spændende og berigende valgperioder. Men der er fortsat 9 dygtige kolleger på CBS, som sammen med de mere end 300 andre involverede sørger for, at alle får et svar, når de spørger Biblioteksvagten.

Svaret er nok: ”den er det hele”. Og dertil: samling af kræfter og dialog er et værktøj man kan tage i brug, hvis man vil gøre vejen lidt mere fremkommelig.

Onsdag den 3. november afholdt Danmarks Forskningsbiblioteksforeningen temadagen Samarbejde om vejledning – vejen til en bedre vejledningsproces. 60 bibliotekarer fra både Øst- og Vestdanmark, Norge og Sverige samledes i Kilen på CBS og blev inspireret til at øge det tværinstitutionelle samarbejde om vejledning og fik mange ideer med hjem.
Hanne Leth Andersen, som indtil for nylig var direktør for CBS Learning Lab og i dag er prorektor på RUC, var dagens gode og overbliksskabende guide, der undervejs samlede op og konkluderede; man var i helt trygge hænder.

Jeg overværede tre af dagens fire indlæg og har samlet udvalgte pointer.

Er vi homogene og fulde af fordomme?
Lotta Mogensen fra Bibliotek och IT ved  Malmø Høgskola delte ud af erfaringerne med at kortlægge og analysere egen praksis i forhold til undervisning og vejledning. En af pointerne var at bibliotekargruppen er en forholdsvis homogen gruppe, hvorimod de studerende er en meget lidt homogen gruppe. Unge, gamle, mønsterbrydere og studerende fra ’hjem med klaver’, ‘gammel-svenskere’ og ‘ny-svenskere’ – you name it. Hvad betyder den mangfoldighed for vores møde med de studerende og vores vejledning? Det åbne spørgsmål satte tankerne i gang og konklusionen pegede på magfoldigheden som en styrke, der skal dyrkes.

Vejledning – en flygtig serviceydelse
Vejledningsprocessens udfordringer blev belyst af Ole E. Andersen, ekstern lektor på CBS og erfaren vejleder. Ole talte blandt andet om vejledningen som en immateriel og flygtig serviceydelse, som hverken kan lagres, gentages eller prøves. Men som det måske alligevel – ved at tale om – er muligt at afmystificere, så både studerende og vejledere er enige om rammerne for vejledningen. Ole pegede på nogle klare styrker ved bibliotekets rolle som det neutrale og ikke-dømmende sted. Et sted hvor studerende har ’helle’ og kan møde engagerede, tjekkede medarbejdere, der stiller spørgsmål, som kan bringe den studerende videre.

Medicinstuderende bliver klogere
På Linköping Universitet er informationskompetence integreret i den faglige undervisning på medicinstudiet.
Prof. Jorma Hinkula, fra Det Medicinske Fakultet, satte ord på erfaringerne med at undervise medicinstuderende i informationskompetence. Sideløbende med undervisningen får de studerende et lægefagligt spørgsmål, som skal besvares til en mundtlig eksamen, hvor de også gør rede for den informationssøgning de har udført.
Inden undervisningen i informationskompetence er de studerende ofte skeptiske overfor relevansen, (’det kan vi godt’, ’det har jeg virkelig ikke tid til’) men når kurset er gennemført og eksamen overstået, så var responsen overvejende positiv. Som en tankevækkende pointe fortalte Jorma at underviserne også havde stort udbytte af samarbejdet, de brugte det som anledning til at efter spirende forskerfrø og kommende kolleger blandt de studerende.

’Det var en god dag’, ’her fik jeg virkelig noget med hjem’ og ’nej, hvor inspirerende, jeg har lyst til at gå hjem og tage fat’ blev der sagt rundt omkring, da der ved 16-tiden var opbrud og afgang. En god dag med inspirerende kolleger og studerende i centrum.

Henriette Jakobsen, CBS Bibliotek

På konferencen “Creating Knowledge” i Bergen først i denne måned talte Andrew Whitworth om “The three domains of value: Why IL practitioners must take a holistic approach”. Oplægget kan ses hér; http://creatingknowledge.blip.tv
Jeg var særligt facineret af hans tanker om vores fælles ansvar for den information vi stiller tilgængelig for andre via diverse kanaler. Det kan der læses mere om i hans bog, “Information Obesity”

Jeg er netop hjemvendt fra to dage i Madrid omhandlende Dspace, Fedora og DuraSpace. Mit mål var helt klart, at få afklaret hvad der sker med “sammensmeltningen” mellem Fedora og Dspace. På mødet kunne jeg erfare, at ultimo 2011 vil der blive lanceret en Dspace løsning med “Fedora Inside”. Dette betyder at man tager det bedste fra de to produkter og laver en “Out-of-the-box” løsning.

Dspace udviklingen fortsætter med version 1.7 i december og version 1.8 & 2.0 i 2011. Version 1.7 ser meget interessant ud, med bl.a.

• et REST API, så vi lettere kan præsentere indholdet fra openarchive.cbs.dk & studenttheses.cbs.dk på andre websites
• Backup/restore af Dspace repositories bliver nemmere, da man nu kan gendanne enkelte items, kollektioner osv. uden at man skal gendanne alt. Denne funktion vil også kunne bruges til at migrere data til andre repositories.
• En SWORD klient til Dspace, så man kan “skubbe” et item fra f.eks. en Dspace installation indeholdene fortrolige dokumenter, til en offentlig Dspace eller anden SWORD understøttet applikation.
• Desuden kommer der også ændringer, som skal benyttes i forbindelse med Fedora integrationen.

I version 1.6 blev der introduceret en bedre brugsstatistisk, bygget på Apache/SOLR projektet. Denne tilføjelse blev udviklet af @mire. @mire kunne præsentere flere nye features til denne tilføjelse. Desuden havde @mire også udviklet en “Discovery Service” til Dspace, i stil med dem som vi kender fra f.eks. Primo Central, Summa & Summon – Demo

Summasummarum på mødet må være, at der sker virkelig meget med Dspace det næste år Der bliver konstant tilføjet nye funktioner som bygger på åbne standarder. “Dspace med Fedora inside” vil helt sikkert styrke Dspace, da det åbner op for et væsentlig bedre repository.

Desuden blev jeg påmindet om, at der ikke findes “Standalone IT systemer” mere, ALT hænger sammen.

// Tonny Hjelmberg Laursen

De forste to dage her paa konferencen har handlet om en raekke forskellige aktuelle problemstillinger samt nye tiltag indenfor IR omraadet.
Arkivering er i fokus. Hvordan sikrer vi bevaring af det indhold vi uploader i vores repositories?
DuraSpace arbejder paa en loesning, DuraCloud, er ojeblikket i sin anden testfase, med deltagelse fra mere end 100 institutioner. Softwaren kan paa nuvaerende tidspunkt downloades hvis man gerne vil se teknikken, men der er endnu ikke udviklet en graenseflade.

Et andet emne der er fokus paa er “enhancing metadata”, hvordan man beriger de data man har i sit repository ved f.eks. At linke til relaterede filer, forskningsdata, samarbejdsrelationer etc.

Der er fokus paa standarder for inddatering af data i IR systemer, udveksling af data m.m. Og resultatet af Driver2 projektet kommer med nogle bud paa dette.

Anvendelsen af IR i understottelse af forskningsprocessen har ogsaa vaeret et tema og der blev gentagne gange naevnt, at vi skal mode forskeren hvor denne er, samt gore upload nemt og derved vaere med til at sikre forskningsdata og ikke bare resultaterne.
Der blev i denne forbindelse omtalt forskellige desktop-losninger, noget som der maaske vil blive vist eksempler paa fredag?
/Lise

Hvad ved vi egentlig om vores brugere? I virkeligheden ikke ret meget. Med antropologiske metoder som interview, billeddagbøger, observationer af studiemiljø mm blev passagererne på brugerkaravanen sendt ud for at få ny indsigt i de mennesker vi servicerer hver dag. Biblioteksspørgsmål var bandlyst (i første omgang) og brugeren skulle være i fokus.

Men hvordan træder vi ud af vores faglighed og sætter os i brugernes sted?

Med de råd i kufferten, og besked om at pakke fordomme og hurtige konklusioner væk, begav vi os ud for at møde vores brugere.

Fokus på brugeren – hvordan ser hverdagen ud for en forsker?
Det er en ekstrem travl hverdag, hvor der skal præsteres overfor arbejdsgivere, studerende og ikke mindst sig selv. Det var indtrykkket fra et interview med en forsker på KUA og et par billeddagbøger fra tilsvarende unge forskere.

Deres hverdag var præget af:

Er der overhovedet tid og plads til biblioteket i sådan en hverdag? På temadagen i maj skal vi tunes os ind på hvordan denne ”nye” viden kan omsættes til bibliotekstilbud – og det bliver en meget spændende proces.

Husk – Der er ingen der vågner om morgenen som ”bruger”!

Læs mere om erfaringerne fra karavanens tur rundt i landet på www.brugerkaravanen.dk

Først kom teaseren 2010 Preview Horizon Report (9 s./pdf) og nu kommer den endelige udgave:

2010 Horizon Report (36 s./pdf)

Læs deres pressemeddelelse NMC to Officially Release 2010 Horizon Report at ELI – Six “Key Emerging Technologies” for Higher Education Identified in 2010 Horizon Report eller i pdf Press Release.

Herfra:

“The Horizon Report goes beyond simply naming technologies; it offers examples of how they are being used which serves to demonstrate their potential. Finally, the report also identifies the trends and challenges that will be key for learning across all three adoption horizons. This makes the Horizon Report essential for anyone planning the future of learning at their institution.””

“In defining the six selected areas for 2010 — mobile computing, open content, electronic books, simple augmented reality, gesture-based computing and visual data analysis — the project drew on an ongoing discussion among experts in business, industry, and education, as well as published resources, current research and practice, and the expertise of the NMC and ELI communities.”

Seneste nummer af Research Information (December 2009/January 2010) er på gaden.

Udvalgte artikler fra nummeret:

John Dove: Information integration may not be enough
Integrating information in academic libraries is very important but some users don’t know how to find this information in the first place. Credo Reference is taking on the challenge of enticing users to their libraries’ resources.

David Stuart: Programming skills could transform librarians’ roles
To keep pace with information changes and the needs of users, librarians need some programming skills.

Caroline Sutton: Conference brings OA community together
Caroline Sutton reports back from the First Conference on Open Access Scholarly Publishing held recently in Sweden.

Michael C. Habib har på sin blog set på de to begreber Research 2.0 og Scholarly Identity 2.0. Det er der kommet et ganske interessant resultat ud af. De to indlæg giver et godt billede af forskning og forskere i en 2.0 verden.

Scholarly Identity 2.0: Matrix, Concept Model, and Presentation

Research 2.0 Concept Model and Presentation

DSB skulle nu have indført fri trådløs internetadgang på S-togene. Ikke alle tog er dækket endnu, men det skulle være på plads indenfor at par uger. Adgangen sker via Gratis Danmark.

Læs mere på www.dsb.dk/friinternet

Multimedieskatten kommer til at berøre en del på bibliotekerne. Her er et par links, der kan hjælpe videre.

Computerworld har set nærmere på forvirringen omkring multimedieskatten.

Sådan får du mest ud af multimedieskatten
Sandsynligheden taler for, at du skal betale multimedieskat fra nytår. Har din arbejdsgiver styr på skatten? Og er du selv helt klar over mulighederne? Få overblikket over de nye regler her.

Deloitte har også en hjælpeside om multimedieskatten og en vejledning (12 s./pdf)

Multimediebeskatning – også for uddannelsesinstitutioner
Med den seneste skattereform ”Forårspakke 2.0” indføres der en ny multimediebeskatning med virkning pr. 1. januar 2010. Multimedieskatten erstatter de nuværende regler om fri telefon samt reglerne om skattefri datakommunikation og skattefri anvendelse af computere og tilbehør.
Vejledning: Mulitmedieskat uddannelsesinstitutioner (5 s./pdf)

I sidste uge var Liselotte og jeg Baseret på konference i Linköping.  Et  interessant indlæg kom fra en repræsentant fra  CIBER; omfattende litteraturstudier og CIBERS egne empiriske undersøgelser stillede CIBER en række antagelser som er fremherskende i medierne, på prøve.

Blandt andet blev antagelsen om at google-generationen skulle være særligt gode til at søge information effektivt skudt ned.

Se rapporten fra undersøgelsen hér;

“Information behaviour of the researcher of the future”

http://www.bl.uk/news/pdf/googlegen.pdf

/Mette