Thursday, November 17th, 2011 af Liselotte Brandstrup
Dagen før Internet Librarian International 2011 løb af stablen, var der mulighed for at deltage i forskellige workshops, bland andet WebSearch Academy, der absolut var det hele værd.
Emner for workshoppen var balndt andet
What is new in search engines
Alternative search engines
De to oplægsholdere
Karen Blakeman,RBA Information services, www.rba.co.uk
Marydee Ojala, editor ONLINE: Exploring Technology & Resources for Information Professionals, www.onlinemag.net
havde rigtig mange gode tips til andet end Google. Nedenfor et udvalg af resourcer, som jeg synes er værd at kaste et blik på:
Helen Partridge, Victoria Menziesa, Julie Leea & Carrie Munroa: The contemporary librarian: Skills, knowledge and attributes required in a world of emerging technologies
Library & Information Science Research, 2010, vol. 32, iss. 4, s. 265-271
doi:10.1016/j.lisr.2010.07.001 CBS Link via fjernadgang
Abstract
Seventy-six librarians participated in a series of focus groups in support of research exploring the skills, knowledge and attributes required by the contemporary library and information professional in a world of ever changing technology. The project was funded by the Australian Learning and Teaching Council. Text mining data analysis revealed three main thematic clusters (libraries, people, jobs) and one minor thematic cluster (community). Library 2.0 was broadly viewed by participants as being about change whilst librarian 2.0 was perceived by participants as not a new creation but just about good librarian practices. Participants expressed the general belief that personality traits, not just qualifications, were critical to be a successful librarian or information worker in the future.
Skal biblioteket have en politik eller strategi for sociale medier? Eller er det nok, at vi bare er til stede?. Det er nogle af de spørgsmål. som man må stille sig selv før man går i gang. Efter min mening, bør man sætte sig ned og opstille en række ledetråde og delmål for arbejdet med sociale medier.
Men hvad er sociale sociale medier så? En kort definition er, at det foregår på internettet og der bruges services og værktøjer, der fremmer diskussion, åbenhed, deling af information og viden, brugerskabt indhold og social interaktion.
De relevante services for bibliotekerne er:
Blogs
Wikis (Wikipedia)
Sociale netværk (Facebook, MySpace)
Social bookmarking og tagging (delicious, StumbleUpon)
Billed- og videodeling (flickr og YouTube)
IM/Chat (Messenger, Meebo)
SMS/Texting/Mobil (iPhone)
Microblogging (Twitter, Jaiku)
I det følgende vil jeg komme nærmere ind på nogle af elementerne i en politik for sociale medier. Indholdet er samlet sammen fra en række tidligere indlæg her på bloggen, så det er lidt en rodekasse med tanker. Jeg har opdelt de følgende afsnit i 4 dele
Politik/retningslinier/regler
Værdigrundlag
Deltagere og kompetencer
Kommunikation og værktøjer
- Politik/retningslinier/regler
Før man går i gang skal man gøre sig klar hvad man vil med de sociale medier. Skal arbejdet med dem være et 9-16 arbejde mandag til fredag eller ønsker man også at være til stede i weekenderne om aftenen og i ferierne? Hvem skal deltage og hvilke kompetencer skal de besidde? Den enkelte medarbejder skal også gøre op med sig selv, om man er klar til at eksponere sig selv – er man klar til den synlighed, der måske vil komme? Afklar på forhånd hvor meget man må engagere sig og hav helt styr på beslutningskompetencer. Man kan som mening medarbejder komme i situationer hvor der bliver spurgt ind til gældende politikker på institutionen. Husk at overholde f. eks. CBS’ standarder for kommunikation, design og udveksling.
- Værdigrundlag
Alt hvad vi gør, skal vi gøre for at forbedre brugernes forhold og oplevelser på biblioteket. Ingen tiltag, der kun tjener vores egen magelighed, må startes op
Biblioteket skal være first-choice
Vi skal følge 3i-princippet: indhold, indhold og indhold
Vi skal udvise rettidig omhu
Vi skal være på forkant og proaktiv overfor vores brugere
Ingen processer eller interne obskuritetter må komme i vejen for god brugerservice
Vi skal dele og udveksle viden med vores brugere i åbne fora og communities
Vi skal agere på de studerendes præmisser
Inddrag brugerne
Vi skal tilbyde løsninger
…
- Deltagere og kompetencer
Vi skal beherske ny teknologi og kunne benytte den, hvor det tjener vores brugeres interesse bedst
Vi skal mestre markedsføringens svære kunst
Vi skal samarbejde med alle relevante partnere, når der er mulighed for, at forbedre vores services, kompetencer, omdømme m.m.
Vi følger HEAT-princippet: vi skal forpligtige os til øjeblikkelig at kassere alle interne processer, services, metoder, vaner m.m., hvis de ikke medfører en optimal service for vores bibliotekets brugere
Vi skal besidde de kompetencer, der kræves i den virtuelle verden
Både bibliotek og medarbejder forpligter sig til, at holde sig a jour med udviklingen indenfor IT, kommunikation, dialog og service. Biblioteket skal tilbyde den nødvendige efter/videreuddannelse og medarbejder skal følge med på relevante blogs, i litteraturen og via medier
…
- Kommunikation og værktøjer
Vi forpligter os til at benytte alle services, tjenester og platforme, der kan hjælpe og støtte vores brugere
Vi skal være hvor vores brugere er – fysisk og virtuelt
Vi skal kende vores brugere – hvem er de og hvad vil de!
Vi skal benytte alle relevante medier – video, lyd, billeder og tekst
Vi skal monitorere alle informationskanaler, tjenester, services, netværk m.m. og reagere
Vær målrettet og tilpas markedsføring og formidling til den enkelte og til målgruppen
Vær personlig uden at være påtrængende. Vær diskret og husk at du er på deres domæne, de er måske ikke interesseret i kontakt og kommunikation
…
Dette er ikke en færdig politik for sociale medier. Det er et udkast, der skal arbejdes videre på. En del overlapper og noget er varm luft. Men hvordan syntes du, at en politik for sociale medier skal se ud? Skal vi i det hele taget have en politik?
Du får ändå flera möjligheter att kunna ta del av keynotes och föreläsningarna på huvudspåret. Du kan följa nedanstående föreläsningar direkt på följande adress:
Föreläsningarna sparas också och kan sedanstuderas på webbplatsen för Knutpunkt 2009 och förstås i därtill avsedda arkivhos Högskolan i Jönköping och Linköpings universitet.
Hållpunkter för föreläsningarna underkonferensen är följande:
Onsdag 21 oktober
10.15 – 11.15 John Blyberg: “”Strike Anywhere: How the 21st Century Library can Ignite Learning, Knowledge, and Discovery”
11.30 – 12.30 Bengt Erik Eriksson: “En pedagogs syn på undervisningen”
14.00 – 15.00 Daniel Koch: “Biblioteket som rum för lärande”
15.45 – 16.45 David Lankes: “Inventing the Future of Librarianship”
Torsdag 22 oktober
09.30 – 10.30 Peter Williams: “Google generation : myths and realities”
10.50 – 11.50 Mattias Karlsson: “Kan manbygga undervisning på en naiv bild av hur Vasaloppet fungerar?”
Knutpunkt 2009 arrangeras av Högskolebiblioteket i Jönköping och Linköping Universitetsbibliotek
Videresendt fra BIBLIST – tak til Peter Alsbjer. CBS Bibliotek sender to deltagere til Knutpunkt 2009, så følg med her på bloggen…
I løbet af de sidste 20 år har måden vi kommunikerer med vores brugere ændret sig betydeligt. I 1990 kunne man enten møde op eller ringe hvis man ville have fat i biblioteket. Nu er mulighederne mere mangfoldige. Til paletten er kommet e-mail og i en vis udstrækning chat/IM. Derudover finder der en række værktøjer, der endnu ikke har fundet deres plads på bibliotekerne. Disse fungerer både som kommuniktions- og formidlingsværktøjer. Men de bør komme i nærmeste fremtid.
Nedenfor har jeg prøvet at vise hvordan udviklingen i medier og kanaler har været i perioden 1990-2010. De fleste danske biblioteker er vel efterhånden kommet på 2000 niveau og der er stadig et år tilbage til 2010. Men mon dog, at særlig mange vil gøre bruge af alle mulighederne.
MX-modellen
MXM 1990
MM 2000
MMX 2010
Personligt fremmøde
Telefon
Brev
Personligt fremmøde
Telefon
Brev
———————–
E-mail
Chat / IM
Personligt fremmøde
Telefon
Brev
———————–
E-mail
Chat / IM
———————–
Blogging
Microblogging (Twitter)
Wikis
Sociale Netværk
Mobilt, SMS reference
VoIP (Skype)
Communities / BBS
Virtuelle verdener (Second Life)
Det er klart at brugeren skal være i centrum. Det er jo dem, det hele drejer sig om. Derfor skal der være en klar profil på området. De medarbejdere, der står for den direkte og virtuelle service, skal være velkvalificerede og have klare kompetencer til at løse opståede problemer. Samtidig er de bagvedliggende funktioner også ekstremt vigtige for oplevelsen af service.
Informationsteknologi
Den rette teknologi skal være til rådighed og vi skal besidde de nødvendige færdigheder. Det vil blive brug for både traditionelle og web 2.0 værktøjer. Man skal kunne vælge det rigtige værktøj, form og medie til den aktuelle forespørgsel. Det betyder at man skal kunne oprette en screencast, redigere i wikis, oprette grupper i Facebook m.m.
Marketing
Vi skal præsentere og formidle alle vores gode tilbud og services endnu bedre end vi gør i dag. Opsøgende og proaktiv formidling er i mine øjne også et servicetilbud. Markedsføring gør at brugerne er bedre rustet og ikke nødvendigvis kommer i en situation hvor de behøvedes vores hjælp til at løse måske simple problemer. Det er derfor nødvendigt at arbejde med mere personaliserede services og kommunikation.
Processer
Mennesket før systemet. De interne processer skal afpasses efter hvordan vi kan yde den bedste service. Hvis det f. eks. er hurtigere (og billigere) at købe en brugt bog på Amazon og få den sendt direkte til låneren, end at få den hjem via indlån, så skal vi da det.
Tidligere på ugen spurgte jeg til læsernes holdning til om bibliotekerne skal ind på Facebook. I kommentarerne bliver det fremhævet, at det er vigtigt at spørge vores brugere i sådan en sag. Det har jeg så gjort. Godt nok i marts 2008, men alligevel. Der udsendte jeg et spørgeskema i f. m. med min efteruddannelse. 85 CBS studerende svarede tilbage.
En minimal positiv holdning til biblioteket på Facebook. Men bestemt ikke en overvældende interesse.
Udvalgte kommentarer for:
- Det er jo relevant for mig, i og med at jeg læser på CBS – og tror rent faktisk at jeg ville være bedre opdateret og anvende CBS bibliotek mere – hvis jeg ikke først skal logge ind gennem e-campus.
- Facebook er for mig hovedsageligt til at vedligeholde langdistance-venskaber. Dog er det min helt klare opfattelse, kommunikation via facebook med biblioteket for mit vedkomne ville gøre det langt mere attraktivt at benytte litteraturen i min dagligdag! -Jeg stemmer virkelig for denne idé, hvorfor jeg også ønskede at bruge de 5 min. af min dag.
- Fordelen ved at give nyheder og invitationer er at der er større chance for at de bliver læst på facebook end på e-campus.
- Men hvis jeg via Internettet (og tilmed en HomePage jeg bruger dagligt, Facebook) kunne få et overblik, opdelt i emner, følge med i “mest læste/lånte”, aktuelle debatter/temaer, etc. ville det være en stor gevinst.
- Tror det ville gøre at jeg anvender biblioteket mere – elektronisk – da informationen kommer gennem et medie som jeg allerede anvender ofte.
- Super initiativ
Udvalgte kommentarer imod:
- Det ville virke uprofessionelt at bruge sådan et netværk til seriøse forespørgsler
- Jeg bruger facebook som socialt netværk. Biblioteket er del af en organisation og har intet med mit sociale netværk at gøre. Jeg har en cbs-mail, som biblioteket kan kontakte mig igennem og biblioteket har en mail, som jeg kan kontakte Jer igennem.
- Jeg har svært ved at se hvad der kunne gøre biblioteket interessant på Facebook. For at citere mig selv fra foregående spørgsmål: “Jeres hjemmeside er glimrende! Jeg har ikke behov for et alternativ…”
- De skal holde sig fra Facebook. Vil man biblioteket, bør man kende adresse cbs.dk/bibliotek
- Facebook og biblioteket hører ikke sammen
- Jeg kan ikke forestille mig at det kunne være interessant! Jeg bruger biblioteket til at låne bøger og læse på. Det er det.
Jeg er interesseret i at vide lidt mere om hvad denne blogs læsere mener om bibliotekernes tilstedeværelse på Facebook. Er det et medie vi skal tage i anvendelse eller er det bare et fænomen, der går over. Jeg har oprettet en poll til at hjælpe med at besvare spørgsmålet. Den løber ugen ud til søndag d. 11. januar 23:59.
En del biblioteker har allerede forsøgt med nedslående resultat. Rundt omkring på Facebook findes der en række livløse og kedelige biblioteksgrupper og sider. Hvorfor det? Er det ikke det rigtige medie eller gider brugere os bare ikke på Facebook? Eller er problemet ikke nærmere os selv?
NMC står for New Media Corporation og er en organisation med næsten 300 deltagende universiteter og organisationer m.m. De arbejder med at udforske mulighederne for nye medier og teknologier i undervisningen.
The 2008 NMC Conference Proceedings features ten papers including case studies; a tutorial; introductions to current topics such as storytelling, digital media, and fair use; descriptions of special services, tools, and information technology support programs developed at member schools; and discussions of new media and pedagogy.
Indholdsfortegnelse:
Digital Storytelling: An Alternative Instructional Approach
Digital Storytelling: Old Ways, New Tools
The Adding Machine: Remote Digital Storytelling and Performance
Building and Supporting a Large-Institution Digital Media Service
DAM if You Do! BlueStream Digital Asset Management Infrastructure
Call for the Corporeal ‘cause Pixels Are Ephemeral and Archeologists Won’t Find Them
Infrastructures in Virtual Learning
Learning 2.0: Who’s in Control Now?
Why Walk When You Can Fly? Reflections from an Advanced Second Life® Preconference Session
Fair Use Ain’t What You Think It Is: Copyright and Fair Use in the Digital Classroom
Alternativt: Proceedings – her kan du også finde den samlede udgivelse og kapitlerne enkeltvis.
Jeg har nogle forslag til services og teknologier, der kan booste samarbejdet og kommunikationen. Ikke alle forslag er ren web 2.0, men de er relateret i grundideen.
Forslag:
Oprette en blogplatform for brugerne
Oprette en wikiplatform for brugerne
Oprette en platform for communities for brugerne
Formidle og dele viden via en bibliotekswiki
Print-on-demand
On-demand undervisning – både fysisk og virtuelt
Være til stede på sociale netværk – både organisatorisk og individuelt
Synlige medarbejdere/kompetencer med faglig profil og mulighed forkontakt via chat, SMS, tlf, IM
Også fysisk til stede udenfor bibliotekets fysiske rammer
Brugerrelevante kommunikationskanaler – SMS, Chat, IM, VoIP
Stille teknologi og viden til rådighed
Opbygge en media platform for brugerne lyd og billeder
Teknologi og isenkram – kameraer, software, optagefaciliteter m.m.
Platform til lagring og streaming
Åbne vores sider op for diskussion, kommentarer, tagging
Det er nogle af de mulige tiltag. Ikke alle er lige nemme at udføre i praksis mens andre er lige til højrebenet. Men hvilke vil der være mest brug for og efterspørgsel efter?
Konklussionerne i indlægget er “…their findings tend to contradict the prevailing view of the “digital native” as a sophisticated user of technology who has a fundamentally different approach to learning”.
Selve undersøgelsen ser rigtig spændende ud og kan danne grundlag for lignende undersøgelser i Danmark. Dog har jeg ikke læst undersøgelsen endnu. Så mere følger i det nye år.
Abstract
This paper outlines the findings of a study investigating the extent and nature of use of digital technologies by undergraduate students in Social Work and Engineering, in two British universities. The study involved a questionnaire survey of students (n=160) followed by in-depth interviews with students (n=8) and lecturers and support staff (n=8) in both institutions. Firstly, the findings suggest that students use a limited range of technologies for both learning and socialisation. For learning, mainly established ICTs are used- institutional VLE, Google and Wikipedia and mobile phones. Students make limited, recreational use of social technologies such as media sharing tools and social networking sites. Secondly, the findings point to a low level of use of and familiarity with collaborative knowledge creation tools, virtual worlds, personal web publishing, and other emergent social technologies. Thirdly, the study did not find evidence to support the claims regarding students adopting radically different patterns of knowledge creation and sharing suggested by some previous studies. The study shows that students’ attitudes to learning appear to be influenced by the approaches adopted by their lecturers. Far from demanding lecturers change their practice, students appear to conform to fairly traditional pedagogies, albeit with minor uses of technology tools that deliver content. Despite both groups clearly using a rather limited range of technologies for learning, the results point to some age differences, with younger, engineering students making somewhat more active, albeit limited, use of tools than the older ones. The outcomes suggest that although the calls for radical transformations in educational approaches may be legitimate it would be misleading to ground the arguments for such change solely in students’ shifting expectations and patterns of learning and technology use.
Det er muligvis ikke det mest smarteste i disse tider. Men vi vover det alligevel – bloggen åbner en bank.
Nu er det så en idebank, så den finansielle risiko er nok ikke så stor. Det er den innovative værdi til gengæld. Her bliver der mulighed for at præsentere de ideer, der udspringer fra bloggen. Ideerne bliver listet og der linkes til en uddybning. Ideerne markeres eksplicit med kategorien “Idebank”.
Wiki’en
På wiki’en er det muligt at se beskrivelse af og status på den enkelte ideer. Interesserede kan gå ind og arbejde videre med ideerne. Der kan rettes, føjes til og udvikles videre på ideerne.
Du finder Idebanken i højremenuen under ‘Pages’.
Du kan desuden finde Idebanken på CBS Bibliotek Wikien
Beyond Google er en video fra the University of Brighton. Den handler om de studerende og deres brug af Google. Temaet er fordelene ved at bruge bibliotekernes databaser og hvordan man formidler dem til de studerende.
Hvad er de vigtigste værktøjer i web 2.0 og hvordan kan bibliotekerne drage bedst nytte af dem?
Disse værktøjer kan inddeles i 3 kategorier:
1. Formidling
2. Kommunikation
3. Markedsføring
værktøjerne er:
Blog
er et effektivt værktøj til kommunikation og diskussion. Kan bruges til at formidle aktuelt information og viden til målgruppen. Efterfølgende er blogs velegnet som diskussionsmedie.
Wiki
er et fremragende videndelingsværktøj. Det er både muligt at formidle sin viden og inddrage andre i arbejdet. Man inddrager sine brugeres kollektive intelligens.
Sociale netværk
som f. eks. Facebook. Mulighed for kommunikation, dialog, formidling, brugerinddragielse og netværksdannelse. Men det kræver hårdt arbejde at banke et aktivt miljø op i Facebook.
Video
er et af de vigtigste medier på nettet. Se bare på YouTubes succes. Man bør fremstille en række film med enten intellektuel indhold eller som præsentationer. Disse er dog tidskrævende og omkostningstunge.
Podcasts
er et fint og billigt alternativ. Her skal lyden så stå alene hvad der selvfølgelig også er tidskrævende.
Community
hvis det er nødvendigt med et mere udfoldet diskussionsforum. Der findes mange glimrende muligheder på nettet.
Bibliotekerne skal spille en aktiv rolle med formidling og udvikling af disse miljøer. Man kan forestille sig et center, der vil have brug for at præsentere sig overfor omverdenen. Her skal vi træde ind og supporte, evt ved at have opbygget miljøer der understøtter disse services.
Bibliotekerne skal deltage i berigelsen ved at formidle de relevante materialer fra samlingerne. Både fysiske og elektroniske.
Et sådan engagement giver bibliotekerne en kærkommen mulighed for at opbygge kompetencer i de nye værktøjer og services på nettet. Det giver desuden en god indsigt og deltagelse i de faglige miljøer.
Så det er bare at komme i gang. Hvad holder os tilbage?
Dette indlæg er skrevet på min mobil på togturen fra/til arbejde. Det er ikke efterfølgende blevet redigeret så der er muligvis et par ‘typos’.
Brug lyd og video til at forbedre dine websider. Det giver et ekstra pift og gør siderne mere interessante. Sider som Facebook, MySpace og YouTube tilbyder masser af muligheder. Podcasts er nemme og hurtige at fremstille, så muligheder er der nok af.
Michelle Jeske fremhæver 5 gode grunde til at bruge video og lyd:
Michael Stephens har skrevet en klumme om fascinationen ved web 2.0! Det kalder han Technolust.
Hvad er så Technolust helt præcist: Simply, technolust is “an irrational love for new technology combined with unrealistic expectations for the solutions it brings.”
Udover Technolust har han set på et par andre lidelser:
Men han kommer da med et løsningsforslag på web 2.0 problematikken:
1. Let go of control.
2. Let beta be your friend.
3. Be transparent.
4. Try various paths or tools to find the best fit.
5. Spot trends and make them opportunities.
6. Offer opportunities for inclusive learning.
7. Overthink and die!
8. Plan to plan.
9. Create a mission statement for everything.
10. Evaluate your service.
Stephens, Michael: Taming Technolust: Ten Steps for Planning in a 2.0 World.
Reference & User Services Quarterly; Summer2008, Vol. 47 Issue 4, s. 314-317 CBS Link via fjernadgang | eller via den frie adgang hos RUSQ
Wikis er et vigtig værktøjs i web 2.0 værkstøjskassen. Det er et af bedste videndelingsværktøjer. Alle kan få adgang og alle kan bidrag. Sådan deler man en virksomheds skjulte viden.
Specielt to emner er vigtige, når man overvejer en wiki: politik og udvidelser. Virksomheden børe have en formel politik omkring brugen og indholdet. Virksomheden skal desuden kunne tilpasse sin wikiløsning med udvidelser som plug-ins og widgets.
Huskeliste før du indfører web 2.0 teknologier i virksomheden:
1. Sell the benefits of Enterprise 2.0 to management.
2. Understand how IT can benefit from Enterprise 2.0.
3. Do your homework on tools and platforms.
4. Make sure you’ve covered your bases.
5. Find (or be) an Enterprise 2.0 champion.
6. Keep tools simple, and allow openness.
7. Realize the world of Enterprise 2.0 is the world of perpetual beta.
Inddrag brugerne i udviklingen af virksomheden/biblioteket. Det er hovedbudskabet i denne artikel fra Erhvervsbladet:
Lad dine kunder udvikle dine produkter
Giv dig selv et forspring i forhold til dine konkurrenter. Tal med dine kunder på nettet og bliv klogere.
Erhvervsbladet, Annette Sand, 18. august 2008
Brugerdreven innovation er hot i erhvervslivet. Det er vigtig at få inddraget kunderne i virksomhedens udvikling og liv. Det kan gøres via sociale netværk som Facebook eller via blogs og wikis.
Kunderne skal involveres via nettet. Det kan man gøre via 3 simple huskeregler:
Det lyder meget nemt det hele. Jeg syntes også, at man skal inddrage brugerne/kunderne i udviklingen. Men hvordan får man dem inddraget og er de i det hele taget interesseret? Ser man f. eks. på de biblioteker, der er gået på Facebook, er der stort set ingen aktivitet eller liv på deres sider. Så hvordan inddrager man brugerne bedst?
Titel: Den semantiska webben – vad är det och vad har den för betydelse för bibliotekens roll i informationssamhället. Dato: Onsdag d. 17 september 10-16 Sted: Filmhuset, Stockholm Arr.: Expertgruppen för LIBRIS samkatalog
Fra det foreløbige program er her mere information:
Talare är:
Marcia Zeng, professor från Kent State University Library. Marcia Zeng som intresserat sig för informationsfrågor och speciellt KOS Knowledge organisation systems. Hon är välkänd expert på området och man kan läsa mer om hennes forskning här: Marcia Zeng
Corey A. Harper, Assistant Professor, Metadata Librarian and Catalog Management and Enrichment Team Leader, University of Oregon Libraries forskar kring semantiska webben och har bland annat tillsammans med Barbara Tillett från Library of Congress skrivit en uppmärksammad artikel Semantic web and authority control. Mer om honom här: https://scholarsbank.uoregon.edu/dspace/handle/1794/3267
Lars Svensson, fil. doktor från Deutsche Nationalbibliothek där han är IT-ansvarig, han kommer att ge exempel på praktisk användning av semantisk webb i bibliotekssammanhang.
Martin Malmsten från KB, avdelningen för nationell samverkan. Martin visar också praktiska tillämpningar av semantisk webb för LIBRIS.
Abstract
The interactive society is characterized by a desire for participation that involves, on the one hand, citizens, workers and customers and on the other, politicians, decision makers and entrepreneurs – irrespective of whether this occurs in the public or the private sectors. Another way of explaining the interactive society can be found in the concept of 2.0. Libraries must relate to web 2.0 in the same way they related to web 1.0. The key is to identify the possibilities that the new techniques offer.
