Mine ti favoritter på nettet (i uprioriteret rækkefølge)
Del.icio.us
Gmail
Facebook
Flickr
BillMonk
Miranda
Zotero
Google Docs
Google Reader
LinkedIn
www.ugenummer.dk
Del.icio.us
Den applikation jeg bruger mest er helt sikkert del.icio.us. Jeg vil tro jeg i gennemsnit bruger den et par gange dagligt. -Og det er en integreret del af både mit arbejde og min fritid. Det der er så cool ved del.icio.us er at man med mindst mulig forstyrrelse kan bogmærke et website, en blogpost, en rapport, en butik, en ny database, et par sko, en samarbejdspartner; hvad som helst og så vende tilbage til det senere. Princippet er det samme som bogmærker i en browser, men i stedet for at bruge mapper som organiseringsprincip, tagger jeg alle mine bogmærker og kan på den måde let genfinde dem senere via del.icio.us. Derudover bliver mine bogmærker ikke bundet til den computer jeg har tagget dem på, og via rss feeds syndikerer jeg bogmærkerne på min startside så jeg ser dem hver gang jeg åbner en browser. På den måde virker de som små-bunkerne på mit skrivebord, bortset fra et der automatisk forsvinder lidt i bunden hver gang der kommer noget nyt i toppen. Smart.
Del.icio.us har desværre fået et make over på designsiden så den tidligere uhyre simple side nu er noget mere rodet. Funktionaliteten er dog lige god.
Gmail
Giver vel nærmest sig selv. Googles mail er bare bedre end alle andre webbaserede mailprogrammer jeg har prøvet. Simpelt og effektivt, og så har de lavet et cool java-program til mobiltelefoner.
Flickr
På Flickr følger jeg med i mine venners photoblogs, deltager i de små diskussioner der kommer ud af det. Desuden bruger jeg Flickr til at finde billeder med Creative Commons-licenser til brug i powerpoints, websider mm.
BillMonk
er et site der holder styr på gruppe-økonomi. I alle mulige sammenhænge hvor flere mennesker deler nogle udgifter kan BillMonk hjælpe med at holde styr på hvem der skylder hvem hvor meget. Det lyder i sig selv lidt kedeligt og bogholder-agtigt, men det der er rigtig cool er at BillMonk netop kan klare alt det kedelige. Man kan indrapportere fælles regninger eller lån på et utal af måder, og så kan BillMonk til enhver tid optimere (shufle) betalingsstrømmene så der bliver færrest mulige overførsler mellem en gruppe af mennesker. Perfekt til weekendture, middage, fælles gaver etc. Man slipper for at huske en masse små beløb, og kan samle klatgæld eller tilgodehavender sammen, uden at risikere at glemme dem. Prøv det næste gang du skal dele udgifter med nogle venner/kolleger. Fx. til næste års CBSB-studietur. Pt. skylder jeg 202 kroner for lidt forskelligt.
Miranda
er egentlig ikke at website, alligevel synes jeg den hører med her, for uden nettet ingen Miranda. Miranda er et instant messenger (IM) program der kan håndtere en masse forskellige IM-protokoller. På den måde kan jeg være på Google Talk, MSN Messenger, ICQ og et par IRC-kanaler på samme tid med et enkelt program. Programmet er open source og optager væsenligt mindre ressourcer end de fleste andre IM programmer.
Zotero
Selvom vi har abonnement på Refworks og Endnote Web via World of Science, fortrækker jeg at bruge Zotero til referencehåndtering. Det er fuldt integreret i Firefox, og klart den nemmeste måde at indsamle referencer på i det daglige arbejde. Endnu halter det lidt mht. web 2.0 features som deling etc. men jeg er overbevist om at det kommer. Zotero bliver udviklet på George Mason University i Virginia, USA, og bliver bl.a. støtte af Andrew W. Mellon Foundation.
Google Docs
er perfekt til samarbejde med andre uden for CBS. Jeg har tidligere prøvet Zoho og ThinkFree, men so far er Google Docs altså bedre.
Google Reader
holder styr på alle de rss-feeds jeg gerne vil læse. Interfacet er simpelt og organiseringen god. Desuden har den en funktionalitet der kaldes “share/del”, som jeg bruger til at markere de poster jeg gerne vil huske, så bliver de syndikeret på min egen startside, så jeg ser dem et par gange til i de følgende dage (indtil de ryger for lagt ned i bunken). Der er desuden meget mere funktionalitet end jeg bruger.
LinkedIn og Facebook
Jeg er til stede på begge sites, uden egenlig at bruge dem særlig meget. Det ene er et udmærket visitkort, og på det andet popper der med jævne mellemrum gamle venner op fra fortiden.
www.ugenummer.dk
Indtil for nylig kunne vores kalendersystem på CBSB ikke vise ugenumre hvilket var ualmindelig irriterende. Derfor lavede jeg en tastaturgenvej på min computer der kaldte www.ugenummer.dk op, så jeg hurtigt kunne checke. Uovertruffen service. Hjernerne bag ugenummer.dk har desuden også lavet www.ugedag.dk