Nettet vigtigere end et møde med vennerne Hver tredje ung sidestiller adgangen til internet med mad, vand og husly. 40 procent vil hellere på nettet end mødes med venner eller på date, viser ny international undersøgelse
Står valget mellem mad, et sted at bo og adgang til internet, vil hver tredje ung være i tvivl. Det viser en international undersøgelse, som Connected World Report har udført for it-virksomheden Cisco. Undersøgelsen er gennemført blandt studerende og færdiguddannede mellem 18 og 30 år i 14 lande.
Det kommer ikke som den store overraskelse. Her er en lille præsentation af undersøgelsen.
Next-Generation Views on the Internet
This year, the 2011 Cisco Connected World Technology Report examined two new groups of subjects:
College students
Recently employed college graduates, many working in their first full-time jobs
The findings are telling. More than half of the study’s respondents could not live without the Internet and cite it as an “integral part” of their lives. In some cases, they call it more essential than owning a car, dating, and going to parties.
Bloggen Net Gen Skeptic forsøger at gøre op med myten om de digitale indfødte og netgenerationen. Deres påstand er, at derikke findes belæg for at påstå, at ungdommen er mere teknologikloge end os andre. De forsøger bl.a. at indsamle undersøgelser og rapporter, der kan be/afkræfte myterne. Her er et par af de seneste.
Her er 812 studerende på et australsk universitet blev spurgt.
Wood, D., Barnes, A., Vivian, R., Scutter, S. & Stokes-Thompson. (2010). The future may have arrived, but engagement with ICTs is not equal among our diverse “net gen” learners. In C.H. Steel, M.J. Keppell, P. Gerbic & S. Housego (Eds.), Curriculum, technology & transformation for an unknown future. Proceedings ascilite Sydney 2010 (pp.1107-1118). http://ascilite.org.au/conferences/sydney10/procs/Wood2-full.pdf
Undersøgelsen omhandler overvejende museumsbrug, men indeholder også en del information om medivaner.
Om undersøgelsen:
Denne rapport fokuserer på 13-23-årige danskeres mediebrug og på deres museumsbrug – og på sammenhængen mellem de to. Rapporten baseres på en analyser af data indsamlet online af analysebureauet Epinion i november-december 2010 ud fra en national stikprøve. Undersøgelsen omfatter i alt 2.223 respondenter.
Unge er som befolkningsgruppe både ombejlet og omdiskuteret. De er under alle forhold centrale for udviklingen af fremtidens samfund og kultur. Målgruppen for rapporten er alle, der professionelt arbejder med læring, formidling og kommunikation i forhold til unge.
Det er håbet, at rapportens resultater kan medvirke til at styrke og nuancere det vidensgrundlag, hvorpå beslutninger om unge træffes af uddannelsesledere, lærere og pædagoger; af museumsfagligt personale; og af de mange som i offentlig og privat regi er ønsker at komme i dialog med unge.
Rapporten og undersøgelsen bag er udført af det nationale forskningscenter DREAM og indgår som en del af Centrets forskningsaktiviteter. Rapporten er finansieret af parterne bag Centret.
Synes museumsgæster, det er fedt at læse på en pap-planche, når de er vant til at flervejskommunikere på Facebook?
Eller er der andre måder at lave udstillinger på? Udstillinger, der udnytter, at almindelige mennesker er gode til at bruge sociale medier, mobiltelefoner og anden teknologi.
ACRL afholder hvert år en række konferencer. Seneste er DCRL 2011. En del af præsentationerne er nu lagt ud til alle andre interesserede. Læs dem her: Conference Papers.
Jeg har udvalgt nogle af dem, som jeg personligt syntes ser mest spændende ud. Men tjek hele listen ud, hvis du mangler spændende læsestof til liggestolen.
Der er gang i et 3-årigt projekt om Ph.d. studerendes forskningsprocesser og hvordan forskningsbibliotekerne bedst bidrager til disse. Projektet er et samarbejde mellem Universitetsbibliotekerne i Oslo, Bergen, Aalborg og ved Norges Handelshøjskole. Det første år er nu gået med fokusgruppeinterviews og litteraturstudier. Året blev afsluttet med et seminar i Oslo d. 10. marts, hvor resultaterne af det første års arbejde blev fremlagt sammen med oplæg, der beskrev den verden ph.d. studerende skal navigere i. Afslutningsvis blev der afholdt en række workshops, der forsøgte at give projektet input til det videre arbejde.
Det var særligt interessant at se udkommet ud af fokusgruppeinterviews med ph.d.er og ph.d. vejledere:
Et ph.d. forløb pålægger den enkelte et meget stort ansvar, der skal forvaltes meget selvstændigt.
Tid og effektivitet er meget centrale punkter for de ph.d. studerende, det kobles tæt til deres oplevelse af, ikke at være i besiddelse af det samme netværk, som ældre forskere har.
Litteratursøgning tematiseres som problematisk. De ph.d. studerende søger i høj grad efter overblik, de udtrykker generelt usikkerhed overfor services som alerts, de vil hellere selv søge.
Afhængigt af fagområde er der udfordringer i kildebrug f.eks. brug af gamle dokumenter, der kun findes fysisk og kun få steder.
Om publicering er en central ting i et ph.d. projekt er meget forskelligt. Svingende fra områder hvor man først kan gøre sig håb om at få en ph.d. studieplads, hvis man har publiceret, til områder hvor der først er forventning om publicering i form af den endelige ph.d. afhandling. Generelt kan dog siges, at der i ph.d. gruppen er meget lille viden om Open Access.
Vurdering af publikationer og publikationskanaler, ligesom brugen af impact-faktorer, svinger selvfølgelig i takt med ovenstående.
I forhold til undervisning i biblioteksbrug, søgning og lignende, efterlyser de ph.d. studerende i højere grad kurser/workshops, der baserer sig på søgninger, der ikke er alt for planlagte, så der problemknuses undervejs og i fællesskab, på linje med hvad de oplever, når de arbejde med det selv.
På projektets hjemmeside kan man se mere om projektet og præsentationerne fra seminaret: http://inma.b.uib.no/seminar/
RIN har netop udsendt anden del af deres undersøgelse omkring elektroniske tidsskrifter, deres brug og betydning:
E-journals: their use, value and impact – final report
This two-part report takes in-depth look at how researchers in the UK use electronic journals, the value they bring to universities and research institutions and the contribution they make to research productivity, quality and outcomes.
På siden finder du udover selve rapporten, første del og baggrundsmateriale.
Abstract: A report about college students and their information-seeking strategies and research difficulties, including findings from 8,353 survey respondents from college students on 25 campuses distributed across the U.S. in spring of 2010, as part of Project Information Literacy. Respondents reported taking little at face value and were frequent evaluators of Web and library sources used for course work, and to a lesser extent, of Web content for personal use. Most respondents turned to friends and family when asking for help with evaluating information for personal use and instructors when evaluating information for course research. Respondents reported using a repertoire of research techniques—mostly for writing papers—for completing one research assignment to the next, though few respondents reported using Web 2.0 applications for collaborating on assignments. Even though most respondents considered themselves adept at finding and evaluating information, especially when it was retrieved from the Web, students reported difficulties getting started with research assignments and determining the nature and scope of what was required of them. Overall, the findings suggest students use an information-seeking and research strategy driven by efficiency and predictability for managing and controlling all of the information available to them on college campuses, though conducting comprehensive research and learning something new is important to most, along with passing the course and the grade received. Recommendations are included for how campus-wide stakeholders—faculty, librarians, and higher education administrators—can work together to help inform pedagogies for a new century.
Transliteracy er et lidt svært begreb at oversætte. Det drejer sig om tværgående kompetencer.
Libraries in a Transliterate, Technology Fluent World
Bobbi L. Newman, Digital Branch Manager, Chattahoochee Valley Libraries
Colleen S. Harris, Head of Access Services, University of Tennessee – Chattanooga
Transliteracy er mange ting. Den normale bruger skal kunne mange ting og kende mange teknologier. Det er vigtigt at biblioteket/bibliotekarerne forstår disse og kan vejlede i dem.
Det er ikke længere nok kun at kunne læse og skrive. Så hvad indeholder transliteracy?
• digital literacy
• media literacy
• information literacy
• 21st-century literacy
• news literacies
• ….
Forandringer er det eneste sikre. Er vi sikre på at vi uddanner personalet godt nok til at møde nye krav? Mange har været med fra skrivemaskiner til pc’er, fra kortkataloger til online.
Hvilke teknologier skal personalet kunne? Har vi en liste over dem?
Hvordan holder vi os opdaterede med nye teknologier? Står det i jobbeskrivelserne at vi skal følge med i udviklingen.
Har vi klare forventninger til teknologierne og brug?
Hvordan evaluerer vi personalet og dermed afklarer hvordan der kan forbedres?
Har vi klare mål?
Er vi klar til forandringer?
Alvin Tofler: Rethinking the Future
“The illiterate of the 21st century will not be those who cannot read and write, but those who cannot learn, unlearn, and relearn“
Links
librariesandtransliteracy.info | Libraries and Transliteracy – Information on all literacies for all types of libraries and librarians
Beskrivelse af præsentationen:
The skills needed to be an active participant in today’s society are rapidly evolving. More is needed than the ability to read and write; digital literacy, media literacy, information literacy, 21st-century literacy, and other new literacies are all included in transliteracy. Newman begins the session, looking at the importance of transliteracy, the roles libraries play in educating patrons. and what we can do to ensure our staff and patrons are transliterate. Harris discusses the skills library staff must have to adapt to rapidly changing technologies and innovative implementations and how library managers can help staff develop and maintain the technical skills libraries need by using skill evaluation, development planning, peer-to-peer training, and more.
Det er altid en god ide at følge med i, hvad brugerne foretager sig på sine sider. Er det de samme sider de altid (ikke) besøger, er der ingen besøgende på bestemte sider og hvad søger de efter i søgefunktionen? Det fandt Yahoo også ud af. De begyndte at se på hvad folk søgte på. Ud fra det, skrev de så nyheder, der besvarede de ofte aktuelle søgninger. Et eksempel var ved seneste OL, hvor mange søgte efter hvorfor udspringere tager et brudebad efter springet. Der var ikke noget svar, så det måtte de skrive en artikel om emnet.
Ideen er jo oplagt. På CBS Bibliotek følger vi også med i, hvad brugerne foretager sig. Det gør vi bl.a. ved at følge med i logfiler og besøgsstatistikker. Her kan vi se, hvilke sider der er mest populære, hvor de besøgende kommer fra, hvad de har googlet før de kom til os m.m. Ser man på søgninger på bibliotekshjemmesiden, kan man se at 6 søgninger blandt top-ti søgetermerne handler om ordbøger. Så det er et emne, der skal kigge nærmere på og reklameres endnu mere for.
Andre service er CBS Library FAQ, der har en indbygget overvågningsfunktion, hvor man for hver måned kan følge med i, hvad der er søgt på og hvad der er mest besøgt. Igen er det ordbøger, der er i top. En ny (T.B.A.) service er LibGuides. Det er emne- eller servicebaserede guides til biblioteket mange tilbud. Her er det oplagt, at en af de allerførste netop bliver om ordbøger på CBS.
“The purpose of the journal is to provide a forum for librarians and other information professionals to discover research that may contribute to decision making in professional practice. EBLIP publishes original research and commentary on the topic of evidence based library and information practice, as well as reviews of previously published research (evidence summaries) on a wide number of topics.”
Abstract
The authors look at the specific links between Evidence Based Library and Information Practice and the Customer Value Discovery methodology.
Artiklen tematiserer over vigtigheden af at have god kundeservice i centrum. Samtidig behandler den mulighederne for at måle og analyser på hvad vi gør.
Abstract:
In October 2008, the Web Services Steering Committee at the University of Minnesota Libraries created the Discoverability exploratory subgroup, charged to recommend ways to make relevant resources more visible and easier to find, particularly within the user’s workflow. This report shares the findings of Phase 1, in which the primary activity was data‐gathering and analysis. Phase 2 of the group’s work will take the discovery principles identified here and recommend specific strategies for the future. The report consists of four main sections. The first section is a brief description of the process and methodology. The second is a discussion of five key trends related to discovery that were identified in the literature, including a description of how each trend is reflected in current use of local systems. The third section contains a set of suggested principles to guide future decisions related to discovery. Finally, we have collected and analyzed usage data from many of our local systems. These reports are collected in our fourth section and are summarized in “A Month of Library Discovery”. We have also included specific recommendations regarding future data‐gathering and analysis. Our appendices include a copy of the group’s charge, a review of discovery principles at peer institutions, and a set of web statistics reports for the University Libraries’ many websites.
Hvad har CBS til fælles med bl.a. Columbia, Dartmouth. College, Duke, MIT, Princeton, Purdue, Stanfors, Yale? Deres business school biblioteker har alle en business FAQ.
Business FAQ’en er opdelt i 12 kategorier (f.eks ’Finance’) og indeholder ca. 250 spørgsmål/svar, f.eks.: ”Where do I fi nd the Council Company law directives of the EU?”. Hvert spørgsmål har et kortfattet svar, der er beregnet til at føre spørgeren videre til den rette database, bog eller hjælpeside. Man kan enten bladre gennem hierarkiet eller søge på keywords i spørgsmålene.
CBS Library FAQ’en tjener 2 formål:
1. Et hjælpeværktøj for bibliotekets brugere. De får hurtig hjælp til deres problem. Spørgsmålene er udformet sådan, at spørgeren med det samme bliver ledt hen til svaret.
2. Et videndelingsværktøj internt på biblioteket. Som informationsvagt kan man bruge FAQ’en, hvis man f.eks. er kommet i tvivl om et fagligt spørgsmål eller hvilken database, der er bedst til en specifik emnesøgning osv.
Man har mulighed for at dele sin viden med sine kollegaer.
Baggrund
University of Pennsylvania Library har udviklet softwaret og strukturen bag hele FAQ-systemet. Lippincott Library har stået for udviklingen af “Business FAQ’en”, som bl.a. også er implementeret af business bibliotekerne ved University of Columbia, Michigan Ross School of Business, Massachusetts Institute of Technology, New York University, Princeton University, Purdue University, Stanford Graduate School of Business og Yale University.
CBS Bibliotek er det første bibliotek udenfor Nordamerika, der tager FAQ-systemet i brug.
Teknik
University of Pennsylvania Library er vært for datter-systemerne. Indholdet har karakter af open source og kan således genbruges af alle de deltagende biblioteker. CBS Bibliotek overtog en pulje med alle Lippincott Library’s spørgsmål. De relevante spørgsmål blev herefter redigeret, så de matchede de lokale forhold hos os og tilføjet vores lokale videnbank. Herudover kan alle nye og redigerede spørgsmål fra de andre biblioteker i FAQ-netværket nemt redigeres og tilføjes lokalt. FAQ’en har et indbygget statistikværktøj, der hjælper med at holde styr på brugen med hensyn til typer af søgninger, visninger efter kategori og efter popularitet. Det er en væsentlig feature, der giver CBS Bibliotek mulighed for at se, om brugerne har søgt efter emner uden at finde svar. Dette giver input til oprettelse af nye spørgsmål & svar. På denne måde er systemet yderst anvendeligt i forhold til at opfange nye problemer og interesseområder hos brugerne og til hurtigt at få etableret nye spørgsmål i FAQ’en.
Fordele
1. Det er nemt at arbejde med – kræver kun begrænset kendskab til nogle enkelte html-koder
2. Hurtigt og decentralt i forhold til opdatering af indhold
3. Man bliver selv klogere af at sidde og formulere sin viden ned på tekst
Ulemper
1. Kun mulighed for et sprog
2. Systemet kan være tungt og langsomt at arbejde med
3. Ligger eksternt. Vi kan ikke arbejde direkte i systemet med de enkelte elementer
4. Arbejde med opdatering og vedligeholdelse af indhold, links m.m.
Hvis du vil se en videopræsentation af FAQ’en, kan du se mere på nedenværende video. Det er lidt koks med lyden. Der er noget boblende baggrundlyd, der lyder som en kaffemaskine under nedsmeltning.
Mark Greenwood & Karen Bradshaw
Manchester Business Answers 24/7 – A case study in providing online enquiry support at an academic library
Business Information Review, 2009, vol. 26, iss. 3, s. 182-189 CBS Link – via fjernadgang
Abstract:
The Manchester Business School (MBS) library service of the John Rylands University Library at the University of Manchester has a wide variety of customers, some of whom are not in a position to visit the library buildings frequently. Manchester Business Answers 24/7 is an online enquiry-type service to help them get the most out of a large range of e-resources and, crucially, the expert specialist knowledge of library staff. It is based around a searchable database of frequently asked questions and answers. For any online service, technology is important: we have adopted the ‘Business FAQ’ system from the University of Pennsylvania library. We focus on a service perspective, as our experience is that two general service issues are more important than technology. The first is service definition: how users will understand what the new service can do for them. The second is the service monitoring and improvement process: this is essential for deciding how to develop the service based on how it has actually been used rather than on the assumptions of service providers.
Yderligere læsning:
Halperin, M., Eichler, L., Khanna, D. and Kreyer, K.:
‘Just the FAQs, Ma’am’: Sharing a Business Knowledge Database
Journal of Business & Finance Librarianship, 2006, vol. 12, iss. 1, s. 33-40 CBS Link – via fjernadgang
Anello & Bonfield:
Providing Reference Service in Our Sleep
Reference & User Services Quarterly, 2007, vol. 46, iss. 3, s. 28-33 CBS Link – via fjernadgang
I efteråret 2008 afholdte Norgesuniversitetets IKT-monitor en stor undersøgelse af studerende IKT-færdigheder. Det er der nu kommet en rapport ud af.
Stor variasjon i bruk av IKT i norsk høyere utdanning
De fleste studenter og fagansatte bruker IKT, men det er store variasjoner eller forskjeller i hvor ofte og hvordan IKT brukes. Dette viser funn fra Norgesuniversitetets IKT-monitor, som er den første store undersøkelsen om bruk av IKT i norsk høyere utdanning.
Norgesuniversitetets IKT-monitor er en spørreskjemaundersøkelse gjennomført blant 5686 studenter, 701 fagansatte og 188 instituttledere.
TV2 Nyhederne stiller spørgsmålet Er serviceniveauet for dårligt i Danmark? De har sammen med Politiken fået foretaget en undersøgelse, der viser at kun ca. halvdelen af danskerne oplever, at de får en god eller rigtig god service, når de handler butikker.
Generelt plejer bibliotekerne at score højt på service og troværdighed i diverse undersøgelser. Men der er altid plads til forbedring.
TV2 Nyhederne har fået udarbejdet et evalueringsskema (pdf) som du kan tage med i butikken næste gang, du er ude for at handle eller shoppe. Skemaet er opdelt i 4 kategorier:
Velkomst
Imødekommenhed og interesse
Præsentation
Afslutning
Serviceoplevelsen kan i alt få 78 points som er det antal point, man som kunde bør forvente. Skemaet er faktisk et godt udgangspunkt til et se på servicen på biblioteket. Der er dog nogle af spørgsmålene, der ikke er helt relevante. Men som til gengæld åbner op for diskussion af vores måde at modtage brugerne på. Bør alle f. eks. modtages ved ankomst eller er det ikke bedre at lade dem være i fred og selv finde frem til det de skal bruge eller spørge om hjælp? Personligt fortrækker jeg selv at finde tingene i en butik/bibliotek. I det første spørgsmål, giver det max point hvis man bliver kontaktet indenfor et minut. Det syntes jeg er møgirriterende. Det burde give minuspoint. Derfor kan det være svært, at måle hvad god service er.
Men evalueringsskemaet kan sagtens bruge i et videre arbejde med serviceniveauet.
Projektet dækker hele USA og undersøger unge studerendes informationsadfærd. Målet er “…to understand how early adults conceptualize and operationalize research activities for course work and “everyday use” and especially how they resolve issues of credibility, authority, relevance, and currency in the digital age.”
Abstract: A report of preliminary findings and analysis from student discussion groups held on 7 U.S. campuses in Fall 2008, as part of Project Information Literacy. Qualitative data from discussions with higher education students across the country suggest that conducting research is particularly challenging. Students’ greatest challenges are related to their perceived inability to find desired materials. Students seek “contexts” as part of the research process. A preliminary typology of the research contexts is developed and introduced. Finding contexts for “backgrounding” topics and for figuring out how to traverse complex information landscapes may be the most difficult part of the research process. Our findings also suggest that students create effective methods for conducting research by using traditional methods, such as libraries, and self-taught, creative workarounds, such as “presearch” and Wikipedia, in different ways.
Friday, December 19th, 2008 af Camilla Boelsgaard Lund
På det seneste personalemøde, fortalte vi om processen i forbindelse med at udføre usability tests. Noget af det materiale vi brugte, for at komme i gang, findes på nettet. Artiklerne er skrevet af Julia Gardner og Jens Madsen fra UNI-C, som var de personer, der stod for den store usability undersøgelse af forskningsbibliotekerne i 2004/2005 Det brugervenlige digitale forskningsbibliotek
Artiklerne kan bruges til forberedelse af test situationen og som tjeklister:
Motivationen for vores lille test var at få input og feedback på SFX menuen. Er den forståelig og hvor kan vi hjælpe vores brugere ved at ændre i designet. Vi fik en del viden omkring deres adfærd og ønsker, som vi kan bruge i vores arbejde med redesign af menuen. Så ja, det kan bruges i videreudviklingen af vores services og det var meget interessant at se og høre hvordan vores brugere anvender de tilbud vi har.
Age: 14 to 31 (born between 1977 and 1994)
Preferred Communication Channel: Text messaging via cell phone or smartphone
Who, What, Where, When, Y
The members of Generation Y are young, they’re smart, and they’re paving (if not paying) their own way. So who’s following whom?
De er unge, smarte og teknologiske vidundere. Det sidste vil jeg nu gerne stille spørgsmålstegn ved. Men det er en anden sag.
Men hvis der er noget som de kan, så er det at bruge deres mobiltelefoner. Hvad betyder det for bibliotekerne? At vi skal være tilgængelige på denne platform også og det skal være nu.
Der er nogle grundlæggende funktioner, der skal være til rådighed:
Søgning i OPAC’en
SMS chatte direkte med biblioteket (helst 24/7)
Adgang til basisoplysninger om biblioteket (åbningstider, kontaktoplysninger, adresse m.m.)
SMS beskeder til/fra biblioteket
Bruge Messenger via mobilen (generelt skal biblioteket have denne mulighed)
Tidligere på efteråret skrev 5 CBS studerende på linjen HA(kom) en værkstedsopgave om CBS Biblioteks hjemmeside. Da det er vigtigt at vide hvad de CBS studerende mener om vores hjemmeside, bad jeg dem om at skrive et gæsteindlæg her på bloggen.
Skrevet af: Maja Blaaberg, Maja Clæsøe Jørgensen, Kirstine Frigast Larsen, Katrine Dunk Rasmussen & Muhamed Vejzovic.
Optimering af www.cbs.dk/bibliotek:
I forbindelse med et projekt på HA(kom) har 5 studerende skrevet en opgave om siden: www.cbs.dk/bibliotek. Formålet med opgaven har været at undersøge, hvordan biblioteket på CBS arbejder med internettet som medie, herunder struktur og brugervenlighed. Fokus i opgaven har været på forsiden, hvor arbejdet har drejet sig omkring en optimering af denne. Forud for opgaven er der gennemført undersøgelser, der fastslog, hvilke problemer brugere inden for målgruppen stødte på i forbindelse med bl.a. navigation og gennemskuelighed. På baggrund af denne undersøgelse samt en analyse af internettet som medie, er der udarbejdet et forbedringsforslag. Der er især lagt vægt på overskuelighed, struktur og sprogbrug (herunder storytelling og branding på hjemmesiden). Af forbedringsforslag kan nævnes:
Oprydning i menuen i venstresiden, som gør denne bliver mere overskuelig. I den forbindelse er der ændret på nogle af menuoverskrifterne, således at disse bliver mere dækkende og relevante for brugerne.
Drop-down undermenu i venstremenuen. Denne letter navigationen frem til de ofte benyttede funktioner på siden og fremmer samtidig overskueligheden.
Boks til hurtig søgning i højre side, der sikrer, at brugeren hurtigt har mulighed for at søge i bibliotekets databaser. I den forbindelse foreslås det, at der laves en mouse-over funktion, der udløser en hjælpetekst f.eks. hvad dækker Artikler eller E-ressourcer over. Dette hjælper brugeren med gennemskue søgemulighederne samt at forstå den terminologi, der bruges på siden.
Stifinder funktion, der sikrer at brugeren altid kan se hvor han kom fra samt finde tilbage til forsiden.
Digital storytelling, og derved branding på hjemmesiden. Dette giver biblioteket en personlig dimension i forhold til brugeren. Den digitale storytelling og branding, udføres i praksis ved en kort intro på forsiden og uddybende servicemeddelelser (heraf de nyeste på forsiden med mulighed for at linke videre), der giver biblioteket mulighed for at udnytte internettet om medie.
Små designændringer, der giver et mere konsekvent og knap så udflydende indtryk.
Som opfølgning på opgaven er der gennemført en interviewrunde af ansatte på CBS’ bibliotek, der havde til formål at kortlægge disses modtagelse af de foreslåede ændringer. Generelt om disse interviews, kan det siges, at de adspurgte alle syntes, at hjemmesiden med fordel kunne optimeres. Alle de foreslåede ændringer blev godt modtaget, og de ansatte havde selv mange nye forslag til forbedringer. Det samlede indtryk, baseret på analysen og interviews, er, at der er baggrund for en optimering af hjemmesiden mod et mere dynamisk image.
Digital Natives begrebet dækker de unge født efter 1980/1984 (de lærde er åbenbart ikke helt enige). De er født ind i den digitale verden og er således vokset op med Internettet, spil, mobiltelefoner, pc’er m.m.
Med fare for at bryde diverse regler for hvor meget man må citere, kommer her hans svar på spørgsmålet om hvad bibliotekerne skal gøre:
Q:How should libraries adapt to the changing ways that students (and faculty) do research?
JP: Libraries are adapting every day to changes in research methods. At Harvard Law School Library, we’re just updating our Web site in response to extensive focus-grouping that the reference staff did with students. The site is oriented toward those research tasks that we know start in the digital world, much as a Google search is the first stop for many young people on their way to find information.
There’s much more to be done, of course. One key is to figure out how best to acquire, catalog, and make e-resources accessible to users. Right now, most libraries are set up to do a great job in acquiring, cataloguing, and offering books for use to students and faculty members, but are not organized to handle e-resources. We need to teach students and faculty how to make use of both rivers and oceans of information. A lot of good innovative work is going into solving these issues. I’m sure libraries will adapt.
Another key area of adaptation has to do with the growing interdisciplinary nature of research and learning. More fields are becoming interdisciplinary, but libraries at universities are often stove-piped, much as the schools themselves are. So, we need to be offering research materials but also support for research methods, such as empirical work in law schools.
Born Digital bogen er en fin bog som kan anbefales. Jeg har læse første del af den, og den er velskrevet og god indholdsmæssigt.
