Contrary to the image of Generation Y as the “Net Generation,” internet users in their 20s do not dominate every aspect of online life. Generation X is the most likely group to bank, shop, and look for health information online. Boomers are just as likely as Generation Y to make travel reservations online. And even Silent Generation internet users are competitive when it comes to email (although teens might point out that this is proof that email is for old people).
“Instant messaging, social networking, and blogging have gained ground as communications tools, but email remains the most popular online activity, particularly among older internet users.”
En ganske god undersøgelse, hvis man vil vide hvad ens målgruppe foretager sig på nettet.
Research libraries exist to support scholarly work. In recent years, the literature on scholarly practices and information use has been growing, and research libraries should be prospering from this increased base of knowledge. Unfortunately, the profession has no effective means for systematically monitoring or synthesizing the published results. This review begins to address the problem by reporting on the state of knowledge on scholarly information behavior, focusing on the information activities involved in the research process and how they differ among disciplines. It provides an empirical basis for identifying promising directions and setting priorities for development of digital information services to support and advance scholarship.
Palmer, Carole L., Lauren C. Teffeau and Carrie M. Pirmann. 2009. Scholarly Information Practices in the Online Environment: Themes from the Literature and Implications for Library Service Development. Report commissioned by OCLC Research.
www.oclc.org/programs/publications/reports/2009-02.pdf
Dimdim: Web conferencing that just works (gratis op til 20 brugere)
I Dimdim kan man dele sin desktop/skærm, websider, dokumenter eller whiteboard. Man kan kommunikere med chat, snakke sammen og se hinanden via web cam.
The Distant Librarian stiller spørgsmålet Is 2009 the year of the m-library? Svaret er ja. Det burde være standard på stort set alle biblioteker nu. Måske er det udbyderne af OPACs, der ikke giver muligheden. Men det er nu, der skal rykkes.
Der indkaldes til konference: m-libraries conference / mLibraries 2009. Konferencen afholdes d. 23.-24. juni 2009 på the University of British Columbia Vancouver BC, Canada.
ALA holder som tidligere nævnt, deres Mid-Winter meeting. Her har de tradition for at præsentere tech trends for det kommende år. Her er et par af de sidste.
Du kan også vælge at se præsentation på video. Den var live transmiteret via uStream. En lille advarsel, det varer over mere end 1½ time med skrattende lyd (i hvert fald der hvor jeg tjekkede).
Bibliotekernes rolle har altid været at stille information og viden til rådighed for studerende, forskere og undervisere. Hvis jeg husker min studietid nogenlunde korrekt, blev vores opgaver defineret som: lokalisere, registrere og genfinde information. Det var vores kerneopgave, vores eksistensberettigelse. Med Internettets fremkomst ændrede det sig. Vi er blevet til informationsspecialister med mange andre opgaver end bare bøger.
Med den nye generation af web 2.0 services og muligheder ændrer vores opgaver sig igen. Vi går imod en funktion som ‘Content Specialist’. Den engelske titel siger mere om indholdet end en dansk oversættelse til f. eks. indholdsspecialist.
Vi arbejder mere med indhold. På CBS Bibliotek har det bl.a. været med forskningsregistrering og formidling, ekspertdatabase, web, elektroniske tidsskrifter, intranet, blogs o.s.v.. I fremtiden kan man forestille sig jobtitler som:
Content specialists
Online content strategist
Online content producer
Men hvad kommer det til at betyde for det traditionelle bibliotek? Bliver det bare en del af en servicepakke som en form for mediecenter stiller til rådighed?
Description:
Presentation given at the XXVIII Annual Charleston Conference: Issues in Book and Serials Acquisitions, November 5 – 8, 2008. After the conference, Price and McDonald have verified their results using the xISBN work ID, which allows grouping of the various unique ISBNs that refer to the same intellectual work (e.g.cloth vs paperback). Wrangling these nearly 15 million lines of data took quite a while, and did not result in a substantive change to their results: only about 30% of the print books purchased during 2006-2007 by any of the 5 libraries they studied were available from the e-book aggregator marketplace.
EDUCAUSE Review (Volume 44, Number 1, January/February 2009) er netop kommet på gaden med et tema om lærebøger.
As the price of college/university textbooks continues to rise, new electronic models and various “open” options are being proposed from all sides: by publishers, by students, and by authors and institutions.
Anden interessant artikel herfra er:
Managing the Platform: Higher Education and the Logic of Wikinomics
David J. Staley
How might the logic of Web 2.0, the logic of commons-based peer production, and the logic of platform management transform the idea of the university and the very activities—teaching and learning, research, and publishing—that lie at the heart of this enterprise?
I løbet af de sidste 20 år har måden vi kommunikerer med vores brugere ændret sig betydeligt. I 1990 kunne man enten møde op eller ringe hvis man ville have fat i biblioteket. Nu er mulighederne mere mangfoldige. Til paletten er kommet e-mail og i en vis udstrækning chat/IM. Derudover finder der en række værktøjer, der endnu ikke har fundet deres plads på bibliotekerne. Disse fungerer både som kommuniktions- og formidlingsværktøjer. Men de bør komme i nærmeste fremtid.
Nedenfor har jeg prøvet at vise hvordan udviklingen i medier og kanaler har været i perioden 1990-2010. De fleste danske biblioteker er vel efterhånden kommet på 2000 niveau og der er stadig et år tilbage til 2010. Men mon dog, at særlig mange vil gøre bruge af alle mulighederne.
MX-modellen
MXM 1990
MM 2000
MMX 2010
Personligt fremmøde
Telefon
Brev
Personligt fremmøde
Telefon
Brev
———————–
E-mail
Chat / IM
Personligt fremmøde
Telefon
Brev
———————–
E-mail
Chat / IM
———————–
Blogging
Microblogging (Twitter)
Wikis
Sociale Netværk
Mobilt, SMS reference
VoIP (Skype)
Communities / BBS
Virtuelle verdener (Second Life)
Det er klart at brugeren skal være i centrum. Det er jo dem, det hele drejer sig om. Derfor skal der være en klar profil på området. De medarbejdere, der står for den direkte og virtuelle service, skal være velkvalificerede og have klare kompetencer til at løse opståede problemer. Samtidig er de bagvedliggende funktioner også ekstremt vigtige for oplevelsen af service.
Informationsteknologi
Den rette teknologi skal være til rådighed og vi skal besidde de nødvendige færdigheder. Det vil blive brug for både traditionelle og web 2.0 værktøjer. Man skal kunne vælge det rigtige værktøj, form og medie til den aktuelle forespørgsel. Det betyder at man skal kunne oprette en screencast, redigere i wikis, oprette grupper i Facebook m.m.
Marketing
Vi skal præsentere og formidle alle vores gode tilbud og services endnu bedre end vi gør i dag. Opsøgende og proaktiv formidling er i mine øjne også et servicetilbud. Markedsføring gør at brugerne er bedre rustet og ikke nødvendigvis kommer i en situation hvor de behøvedes vores hjælp til at løse måske simple problemer. Det er derfor nødvendigt at arbejde med mere personaliserede services og kommunikation.
Processer
Mennesket før systemet. De interne processer skal afpasses efter hvordan vi kan yde den bedste service. Hvis det f. eks. er hurtigere (og billigere) at købe en brugt bog på Amazon og få den sendt direkte til låneren, end at få den hjem via indlån, så skal vi da det.
Til det sidste er jeg til dels enig. Så se at få udvidet åbningstiderne. Det må være konklusionen. Løsningen må være at sprede bemandingen ud over hele dagen og aftenen. Hvorfor er der fyldt med personale på bibliotekerne mellem 10-15 hvor mange ikke har mulighed for at komme på besøg? Hvorfor ikke til kl. 22?
CBS Bibliotek har fundet en god løsning med uddannet personale til 18 i løbet af ugen og om lørdagen (10-16). Resten af tiden er biblioteket åben med studentermedhjælpere. De kan hjælpe videre i vid udstrækning. Det vigtigste for de studerende om aftenenen og om søndagen er, at de kan komme på biblioteket for at læse og i edb brugerrummene.
Det svarer til når jeg går i Bilka kl. 20.30. Her forventer jeg ikke at få hjælp fra en slagter eller bager. Har jeg brug for den hjælp, kommer jeg indenfor mere normale åbningstider. Det samme med bibliotekerne.
Det kan godt være at det er branchens bedste. Men er det godt nok? Hvordan finder vi det rette serviceniveau?
Her anmelder de servicen ScreenToaster. Deres vurdering er: “We think ScreenToaster is an excellent solution that brings advanced screencasting options to all levels of computer users.”
Mit umiddelbare indtryk af servicen er ganske positiv. Den har de grundlæggende funktioner der kræves. Det er nemt og overskueligt. Funktionaliteten virker godt.
- Kan optage full screen eller område
- kan optage web cam
- Med/uden lyd
- Mulighed for at gemme på pc, hosted eller sende til YouTube (er på vej)
Med ScreenToaster kan man f. eks. som informationsvagt optage sin vejledning af de studerende. Så kan man efterfølgende uploade til YouTube eller til ScreenToaster. Så har de studerende mulighed for at se hjælpen igen. Det kan være specifikke søgefunktioner, hvordan man finder et elektronisk tidsskrift, funktioner i Datastream, hvordan man downloader på biblioteket m.m.
“One third (35%) of American adult internet users have a profile on an online network site, four times as many as three years ago, but still much lower than the of online American teens who use social networks.”
Young people are much more likely than older adults to use social networks.
75% of online adults 18-24 have a profile on a social network site
57% of online adults 25-34 have a profile on a social network
30% of online adults 35-44 have one
19% of online 45 to 54 year olds have a profile
10% of online 55 to 64 year olds have a profile
7% of online adults 65 and older have a profile
“Overall, personal use of social networks seems to be more prevalent than professional use of networks, both in the orientation of the networks that adults choose to use as well as the reasons they give for using the applications.”
“Online social network applications are mainly used for explaining and maintaining personal networks, and most adults, like teens, are using them to connect with people they already know.”
CO-CREATION
USER CENTRED INNOVATION
YOUTH CULTURE
THE PHYSICAL LIBRARY
INTERACTIVE LIBRARY SPACES
COMPETENCES
COMMUNITY BUILDING
CREATIVITY AND LEARNING
The un-conference work method introduces best practice, endorses new ideas, explores research results, exchanges knowledge, enhances co-creation and elaborates on innovation projects.
Denne gang er det Michael Stephens på bloggen Tame The Web:
Ten Trends & Technologies for 2009 eller hent teksten i pdf (17 s.). Ved første gennemgik ser det rigtig spændende ud. Det er noget af det bedste jeg har set når det drejer sig om forudsigelser indenfor teknologi og biblioteker.
De 10 teknologitrends er:
The Ubiquity of the Cloud
The Changing role of IT
The Value of the Commons
The Promise of Micro-Interaction
The Care & Nurturing of the Tribe
The triumph of the Portable Device
The importance of Personalization
The impact of Localization
The evolution of the Digital lifestyle
The shift toward Open Thinking
Han slutter af med:
Five Related Things We Just Can’t Ignore in Libraries:
* Privacy
* The
* The Nature of Information
* Generation C
* Telling Our Story Well to Funding Bodies
Overvældende begejstring for bibliotekernes tilstedeværelse på Facebook blandt bloggens læsere. I sidste uge oprettede jeg en poll og bad om kommentarer. Et stort flertal på 2/3 var postive og svarede “JA, det er her vores brugere er”.1/3 svarede så “NEJ, det er spild af tid”. Så lad os straks komme i gang med at komme på Facebook. Hvor mange, der deltog i denne poll? Gæt selv.
ALA holder hvert år 2 møder – et sommer- og vintermøde. På vintermødet (ALA Mid-Winter, 2009) afholder de en række “top technology trends”. Her kommer en række førende biblioteksfolk (flere med gurustatus) med deres forudsigelser for året, der kommer.
