Hovedpunkter fra temadagen: Udnyt data bedre.
Vejle 11.11.2010
Temadagen var arrangeret af FABITA. Omdrejningspunktet var at få mere udbytte af de data, som vi giver både os selv og brugerne adgang til. En række forskellige projekter blev præsenteret. Jeg nævner et par stykker.
1: Integrated Search et IVA-projekt ved Marianne Lykke, IVA
Overordnet var spørgsmålet:
”Hvorfor er Google så let at søge i og bibliotekskataloger så besværlige”?
Overordnet problem:
Vi har mange digitale samlinger med forskellige medier, genrer, dokumenttyper, metadata og vokabularer.
Vi ønsker en søgemaskine, der kan finde de relevante resultater på tværs af det hele.
Til afklaring definerede hun
Integrated search: posterne samles centralt (databrønd)
Federated search: posterne ligger decentralt hos diverse værter
Hovedresultatet er, at søgning i fuld tekst giver dårligere resultater og søgning i abstrakts giver mere præcise resultater, men bedst resultat giver søgning på emner og med facetter.
Se nærmere http://www.ell.aau.dk/2010/11/15/fabita-2010/
Dette emne er også et punkt på Vinterinternatet ”Riv siloerne ned”
2: Udnyttelse af data i danske folkebibliotekers web-kataloger ved Henning Grauballe og Kirsten Strunk. IVA
Overordnet spørgsmål:
Bruges kontrollerede data som hyperlinks til navigation og til videresøgning på ”Noget der ligner”.
Hovedresultatet af undersøgelsen er negativt, forstået på den måde, at langt de fleste folkebiblioteker ikke gør meget ud af at understøtte brugen af links til at understøtte brugernes brug af katalogen. Langt de fleste har tilsyneladende ikke tænkt videre end, at hvis et bibliotekssystem kan understøtte en funktion, så gør vi det, uden at overveje, hvad har brugerne brug for at kunne linke til indenfor katalogens data.
Se mere: http://www2.db.dk/dbf/E-serie/Nr3_HG+KS.pdf
3: Eksporativ søgning, et Deff projekt ved Michael Poltorak Nielsen, Statsbiblioteket
Eksplorativ søgning er en søgeproces, hvor brugeren har et diffust informationsbehov f.eks. fordi han/hun afsøger et nyt område. Som oftest er det en mere springende associativ søgningsproces præget af stor usikkerhed pga. manglende kendskab til emnet og uden et klart mål.
Dette er en søgeproces, som vi ikke bevidst understøtter med katalogernes data og specielt med de søgemuligheder, som vores katalogsystemer tilbyder.
Se nærmere: http://www.deff.dk/content.aspx?itemguid=%7b9D697ED0-9C43-4CDD-9BCD-55A243C3301F%7d
Dette papir kan man med fordel læse som supplement til beslutningspapiret om Integreret søgning.
Hvad gør vi selv? Udnytter vi vores data?
Umiddelbart er mit svar, i hvert fald ikke godt nok.
Vi bruger de foreliggende muligheder, men har endnu? ikke arbejdet videre med nogle af de mest efterspurgte muligheder som vi kendte i Book-IT f.eks. afgrænsning på sprog og kandidatafhandlinger og brug af emneordene. Vi har i Aleph forskellige muligheder for at linke videre, nogle oplagte og sikkert også brugte, nemlig på forfatter, andre mangelfulde og besværlige, så de stort set ikke bliver brugt. F.eks. har vi mulighed for at klikke videre på emneord og se enten andre dokumenter, der har dette emneord eller liste emneordene. Virkelig hard core brugere kan finde frem til en emneordspost og her gennemskue, at hvis jeg vil have en mere præcis søgning, så skal jeg klikke på et underordnet emneord, hvis jeg vil have en bredere søgning, så skal jeg klikke på et overordnet emneord. Desværre søger man så kun på et emneord og skal gå videre med at forbedre sin søgning. Konstruktiv tænkning omkring udnyttelse af disse emnedata til andet end supplerende fritekstsøgning kunne være en fordel.
Og hvad med elektronisk hyldegræsning? Jeg ved godt, at vi skal være elektroniske, men stadig kommer mange og spørger, hvor står bøger om xxx. Det kunne man også udnytte i katalogen evt. suppleret med en udvid mulighed, hvor der søges på alle emneord knyttet til en bestemt opstilling.
Et opgør venter. Vidensamfundet og underholdningssamfundet er ikke forenelige, og vi bliver nødt til at prioritere den almene dannelse højere, mener professor Søren Brier fra Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på CBS.
