til forsiden

“Yes, we can…”

June 15th, 2009 af Gert Poulsen

Der er taget hul på årets studietur. 8 medarbejdere fra CBS Bibliotek er draget til Washington for at deltage i årsmødet for Special Libraries Association, SLA, i Washington D.C.

Her mødes informationsprofessionelle fra stort set alt andet end folkebibliotekerne til et brag af en begivenhed, som i 2009 har fået lidt ekstra. Det er nemlig 100 år siden SLA blev stiftet i det siden så legendariske Bretton Woods i New Hampshire.

SLA har i dag udviklet sig til en topprofessionel organisation med over 11.000 medlemmer i mere end 75 lande. Hovedvægten er dog fortsat på USA, men de internationale ambitioner er voksende og der et tydeligt globalt udsyn. SLA er både til netværk, politik og lobbyvirksomhed, samarbejde, udvikling og træning, lederskab og meget andet. Alt sammen for medlemmerne og deres alliancepartnere i informationsindustrien.

Konferencen gik i gang søndag med åbning af den store udstilling og et strømlinet velkomstarrangementet. En af de mange priser gik til Anne Mintz, en ivrig fortaler for mere information literacy blandt journalisterne. Hun er også forfatter til den klassiske bog om nettets faldgrupper for medieverden, ”Web of Deception” (2002)

Hovedtaleren var Colin Powell, som tog forsamlingen med storm. Hvem ville have troet det for bare 5 år siden, da han har en integreret del af Bush-administrationen. Men han var en overraskende sjov, selvironisk, overbevisende sælger af både det patriotiske amerikanske budskab og af sin egen personlige historie. Det var en time uden manuskript og talerstol men på åben scene for hele den store flok af betagede bibliotekarer. Se kommentarerne på Twitter.

Dette var det første af en række blogindlæg, som i den kommende uge vil dele ud af oplevelser og indtryk fra opholdet i Washington og SLA konferencen.

Tags: , ,

Comments are closed.

Chat line is open
Name
Cancel
Make sure that you can see yourself.
Click "Allow" if prompted.
Tip: Wear headphones for better audio
Cancel
You're on the air!
Video chat is open in another browser window or tab.
Video Chat Hidden
You were disconnected. Please check your internet connection and refresh to join.