til forsiden

Wiki Tema del 1: Hvad er en wiki?

August 6th, 2009 af Søren Madsen

Det mest oplagte sted at finde en definition på en wiki må være på Wikipedia . I den danske udgave defineres en wiki (Wiki – Wikipedia, den frie encyklopædi) bl.a. sådan:

• En wiki er en hjemmeside hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre.
• En wiki er en moderne teknologi (web 2.0), som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger indhold/viden.
• En wiki sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden på en organisk og fri måde, og gør det muligt at planlægge og dokumentere deres daglige aktiviteter.

En anden lignende definition giver Informationsordbogen (wiki – [wiki]):

wiki [wiki]
En type website der tillader besøgende at tilføje, fjerne, redigere og på anden vis ændre et tilgængeligt indhold uden at skulle registreres. Et eksempel er Wikipedia.

Dette leder frem til, at en wiki har disse kendetegn:

• En wiki er en platform
• En wiki er samarbejde mellem mange brugere med forskellig baggrund og tilgang
• En wiki er fælles intelligens og deling af viden
• En wiki er remixing af viden og indhold

En wiki er både et stykke software, produkt eller service OG en måde at tænke indhold på. Som software adskiller wikien sig ikke synderligt fra Content Management System (CMS). Begge dele kan bruges til at oprette og redigere websider med. Det, der gør wikien stærk, er dens åbenhed og mulighed for at inddrage den kollektive viden fra mange brugere. Et CMS er oftest et lukket system for enkelte udvalgte brugere. Der er ofte gate keepers som alt skal igennem, hvilket gør et CMS stift og meget lidt motiverende. En wiki er her-og-nu. Der skal ikke først spørges om lov. Du skriver, hvad du har på hjerte.

Både i Danmark og internationalt er der eksempler på biblioteker, der benytter wikiteknologien. Gode eksempler er:

Butler University Libraries’ Reference Wiki
Biz Wiki fra Ohio University Libraries

Udvalgt litteratur om wiki:

Bejune, M.M. 2007, Wikis in Libraries
Information Technology & Libraries, vol. 26, no. 3, s. 26-38.

Casey, M.E. & Savastinuk, L.C. 2007, Library 2.0: a guide to participatory library service

Farkas, M. 2007, Sociale Software in Libraries : Building Collaboration, Communication, and Community Online

Gordon, R.S. 2007, Information tomorrow: reflections on technology and the future of public and academic libraries

Kroski, E. 2008, Web 2.0 for librarians and information professionals

Kroski, E. 2007, The Social Tools of Web 2.0: Opportunities for Academic Libraries
Choice: Current Reviews for Academic Libraries, vol. 44, no. 12, s. 2011-2021.

Lombardo, N.T., Mower, A. & McFarland, M.M. 2008, Putting Wikis to Work in Libraries
Medical reference services quarterly, vol. 27, no. 2, s. 129-145.

Mader, S. 2008, Wikipatterns

Surowiecki, J. 2004, The wisdom of crowds – why the many are smarter than the few

Tapscott, D. & Williams, A.D. 2006, Wikinomics: how mass collaboration changes everything,

Weinberger, D. 2007, Everything is miscellaneous: the power of the new digital disorder

One Response to “Wiki Tema del 1: Hvad er en wiki?”

  1. Wiki hos CBS’ bibliotek « eirixons blog Says:

    [...] Wiki tema del 1: Hvad er en wiki? [...]

Leave a Reply