til forsiden

UKSG 2011

April 15th, 2011 af Lotte Thomsen

UKSG konferencen blev i år afholdt i Harrogate. Det var lidt af et tilløbsstykke med omkring 840 deltagere fra 27 lande. Og med et bredt konferenceprogram og muligheden for at besøge en klassisk engelsk by med blandt andet et skønt tea room, var scenen jo sat til nogle spændende dage. 
Nogle oplægsholdere skuffede dog i forhold til de abstracts, der var leveret til programmet, mens andre fremlagde gode og interessante oplæg.

Jo Rademaker, Head of LIBIS Library Automation ved K.U. Leuven, fortalte om ExLibris’ kommende URM system, ALMA. K.U. Leuven er den eneste europæiske udviklingspartner. K.U Leuven har implementeret en beta version af Primo og kalder denne service for LIMO.

Rick Anderson, Associate Director for Scholarly Resources and Collections ved University of Utah’s Marriot Libary, forsøgte at spå om fremtiden for bibliotekerne i en verden, hvor Google altid leverer og møder brugernes behov uden at ville lære at gøre brugerne til bedre Google brugere. Bibliotekernes bogudlån falder konstant, informationsvagten i biblioteket bliver ikke opsøgt nok, – men antallet af besøgende i biblioteket stiger. Bibliotekerne skal derfor blive bedre til at møde brugerne både i biblioteket og på mobile platforme. Og bibliotekerne skal ikke kun etablere diverse repositories for det er blot de kendte hylder med bøger.

Og samme opfordring lød fra James Clay, ILT & Learning Resources Manager at Gloucestershire College, som startede sit oplæg med at bede alle om at tænde og skrue op for alt, der kunne tændes og skrues op for. James Clay undrede sig over, at der stadig tales og skrives om, hvad vi kan bruge fx mobiltelefoner til og hvordan i bibliotekerne, når mobiltelefonen ikke længere er en “ny ting” og må regnes med at være kommet for at blive. Der kunne fx opsættes små QR koder på hyldekanterne. På hylden 430 kunne henvises til Business Source Complete eller Børsens Ledelseshåndbøger. Det gælder ikke om, at mobileteknologien skal erstatte den service, vi leverer i dag, men at biblioteket giver brugerne flere muligheder og muligheden for at vælge noget til. Det må ikke være et enten/eller, for selv om der tales meget om at unge i dag er ‘digital natives’, så mente James Clay, at det ville være mere korrekt at tale om henholdsvis ‘visitors’ og ‘residents’ alt efter situation og medie.

Terry Bucknell, University of Liverpool, gennemgik to whitepapers, som beskriver de undersøgelser University of Liverpool har gennemført i samarbejde med Springer omkring brugen af e-bøger og om hvorvidt, det bedst kan betale sig at købe hele pakker eller udvælge enkelte titler. Konklusionen var, at der ikke er noget, der tyder på, at det kan betale sig at udvælge enkelte titler. Og hvis e-bøger og e-tidsskrifter er at finde via sammen platform øges brugen af begge materialetyper. Bucknell brugte Prezi til sin præsentation. Det var en herlig afvekskling efter en række klassiske PowerPoint præsentationer.

Der var herudover flere oplæg og en del debal omhandlende open access. En debat vi jo kender fra den danske biblioteks- og forlagsverden.  
Peer review processen var også oppe at vende i et par af præsentationerne.
 
Brad Meyer, Collaboration Ltd., fik de sidste ord: Stay true to your function, let go of the form.

Comments are closed.

Chat line is open
Name
Cancel
Make sure that you can see yourself.
Click "Allow" if prompted.
Tip: Wear headphones for better audio
Cancel
You're on the air!
Video chat is open in another browser window or tab.
Video Chat Hidden
You were disconnected. Please check your internet connection and refresh to join.